Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Cap.v1. Om det norikeClimet · 35 5
Havet; derimod er det mageligere og bedre neden under iDalene, thi om end
Veiret er ondt, falder der ikke saa megen Blæst, eller saa langt imelletn Gaardene,
saa at Faren er der liden eller ingen. Naar man ellers hører, at Bonderne til
Fields faa lidet agte Kulden, at de klæde sig tyndt, ei frygte for den skarpeste
Frost, men med samme Munterhed og Kiekl)ed giøre deres Arbeide deri , som i
varmt og taaleligt Veir, falder«— det strax ind, at de fra de allerspcedeste Barns
Been maae være vante at udstaae Kulde og at lide ondt. Dette har vel inoget
men ikke i alt sin Rigtighed, thi iden første Tid, naar de ligge i Vuggen og ved
Brystet, blive de ganske kielent og ømtneligt opvante; der er saa varmt i deres
Sener, at mange, som stedse skulle være der , ville heller klage over Varm-e end-
Kulde; de som ere fødde af nogenledes sormuende Forældre veed af ingen haard
Barndom. Det er sandt, naar de blive lidet store, saa at de vil løbe ude i Gaar-
den og vade i Sneen, bliver det dem ikke formeent, men de have deres Frihed , og
naar Kulden jager dem ind og de græde fordi Fingrene svie, lukker det ikke Døren
for dem en andett Gang , men naar de ere opvarmede igien og den første Kulde er
glemt , have de Frihed at gaae ud og fryser paa nye. Paa denne Maade ventte
de sig selv efter Haanden til-»Frosten; naar de blive lidt større vennes de mere der-
til, ved det de tages med i koldt Arbeide og til Fields. Her er da intet andet Mid-
del at bevare sig mod Kulden ved, end at arbeide den bort. Paa anden Maade
vennes de ikke til at taale Frosten; og dette passer sig saavel med Clima, at det
giver sterke og haardsereMennisker, saa at naar Kulden giør en Afritanerstakaatu
det i Kiebenhavn, naar han om Vinteren skal gaae imellem Husene, saa giør god
norsk Kulde Luften reen for de Norske, og feiet mange Sygdomme bort. Matt
kan vel vide af en Feber, dog pleier den standse ireen Kulde, og de kolde og lang-
varige Febre ere end og i Landet saa godt som ubekiendte.
Med de fattiges Børn gaaer det ikke saa ømmeligt til i deres Barndotn,
thi de maae vennes at lide mere Kulde. Naar Forælderne ere ude for at fortienne
Brødet, maae Børnene være med, og saa vidt som de ikke kan arbeide , eller ere
saa smaae, at de ikke engang kan gaae , maae de lide mere Kulde end Moderen,
naar de enten i Stilhed maae henge paa Ryggen , eller og blive lagde paa Marken
med et lidet Dekke over og under, paa en Tid naar der arbeides paa Jorden, og
der er koldt nok i Luften. Denne Optrekkelse synes endnu at falde haardere ude
ved Havsiden end iOplandet, da Blæst og raadtVeir er haardt for et spædtBarn
at vænnes til: J det øvrige giver det nok friske Folk , at Forældrene have baade
Sinds og Legems Vigeur i den Tid naar deres Børn skal komme til Verden ,
saa at Sindet er ikke overilet as de mange Omsorger og Bekymringer , som ikke
allene følger andre Stænder i Verden, der alletider seer noget for- sig at rekke efter
og at være·bekymrede om, men og Bondestandeni andre Lande , der sukker under
en unaturlig Trældom, tSteden for at den norike Bonde glæder sig i sin Frihed:
ligeledes ere Legemerne sunde ved det idelige og sunde Arbeid som de altid holdes i.
Formedelft saadatt naturlig Styrke er Kulden intet utaaleligt for Naturett, men
mere passeltgt end en Kachelovns Varme: den betager ikke det Oplag der er hos
et Barn til Styrke og et friskt Legeme, men den heller hærder Huden og formerer
Kræfterne, renser Legemet fra Kielensia3 og lærer at være haardfør. S
» y 2 en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
