Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
356 Om det norske Clima; cap. vi.
Een af de Ting, som man maatte undre over iOplandet, er dette , at
Kuldeti er sielden i Dalene dybere end xk til 2 Alen i Jorden , hvilket synes ikke
at kunde rime sig sammen med en Kulde der er saa langvarig og bestandig , at den
vedvarer i mange Maatteder udennogen Forandring. Det er bekjendt, at hvor
Jsbierge voxer til , kan Jsen være en 30. Alen dyb, ja de flydende Jsbierge ved
Grenland ere vel en 80. Alen tykke. Men man maae nøie giore Forlkiel imellem
den·Js som samler sig længere end et Aar , som den Gronlandske eller andre Je-
bierge, og den som paa een Vinter trænger sig ned i Jorden. Desuden bevarer
Sneen for Frosten at den ei kan komme dybere, men er ligesom en Pude over Jor-
den. Det er derfore bekiendt, at hvor Snee falder paa aabne Moradser, vil der
langvarig og sterk Kulde til foreted Jorden derunder kan fryse: ligger Sneen en
halv Alen dyb , maae der saa sterk Frost til som der behoves til-at fryse sem dybt
ned i Jorden, foretid den kkm naae det-øverste deraf , og siden trænge dybere; ja
det som mer er, man vil af Forfarenhed paastaae, at«der endog udkræves mere
« Kulde, og at Frostens Art er denne, at den indtrænger sig snarere ide haarde end
løse Legemer. Man har af Forfarenhed , at Frosteti trænger dybere ned i haard
Jord end i Moradser: dybere iMoradfer end i Vandet. Dette kan være rigtigt
nok, og maae komme af den Bevegelse der er iVandssmere end iMoradser, ·i Mo-
radser mere end i den faste Jord; men Sneen skulle vel egentlig gi-ore, at Varmen
iJorden holdes tilbage og ei saa let kunde opstige. ·
Smch Førend jeg ganske forlader Jsen, maae jeg dog melde lidt om de store Je-
tapper ved tapper som kan henge ved deres Huse, hvilke for En , som ei-·har seet Jord-Tage,
IVWMSMT lade underlige » thi naar det nyeligen har regnet, og Veiret i det samme slaaer om
til Frost, ere Jordtagene igiennemdrukne med Vand. Nu formaaer ikke Kulden
strax at trænge ned saa dybt som Taget er, men behøver nogle Dages Frost dertil,
imidlertid trekker Vandet sig saa sagte ud, og drypper som sædvanligt ned af Ta-
get; saa snart det er kommet ud af Jorden angribes deraf Kulden, dog saaledes,
at naar Kulden er ei saa skarp at den tæpper for hastig til , rinder det alt længere
og længere ned efter Jstapperne, som immer flyder ned ad, og er det ikke rart at
see dem rekke med Enden iJorden, og være tillige temmelig tykke. Disse kan henge
ligesom Pæle og Staver runden om alle Vegge, og ere de første Veirvisere naar
det begynder at toe, thi saa begynder de og at dryppe.
Naar ern ern legges fornemmelig paa Elvene i Oplandet« paa den Tid naar Vandet
MM siss er efter deres Talemaade kommen i sin Vinter Stee, hvilket betyder en vist Høide
eller Dybhed i Vandet, da det ogsaa i Elvene er mest stille, thi tilforn har forme-
get Vand giort det alt for flygtigt, og givet for meget Strøm, men sideii kan det
ei lobe med saa sterk Strøm Naaszene ligge og ere glatte, videikkeJndbyggerne
Fart paa J- deroppe at bruge Skeysser eller Skzeyrer med Jern under, uden det kunde være
lms paa et enkelt Sted. Dette er allene bekjendt nedenfor ved S-oesiden, hvor See-
folk fra Holland bringe dem med sig, - og hvor Jsen oftere er reen for Snee end Op-
landet. Ellers bruges nogle Steder desaa kaldede Skritfkoe. Disse ere en Art
af Sk-oyter, men-Træet gaaer ikke frem for-Foden, og Jernet ikke frem for-Træet-
folgelig ikke op for til. Jernet er ganske tynt og skarp i den forreste Ende; man
maae
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
