Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
. 358 Otn det norske Clima.· cap. V1.
en·Baad , er endnu ikke nær saa sterk at den kunde gaaet-; o det er Jsens Maade
at den knepper til, saa at en Baad der blev indefrosset, stod i are at knuses iJsen,
og der ved blive lek og synke.
Forend jeg forlader Jsenmaae jeg ikke glemme en scer Beskaffenljed det haver
med den og Kulden. Naar Kulden er meget skarp brister Isen, saa at naar man
staaer ved Landet eller paa Jsen, skal man baade hore og see hvordan den knager
og brister under Foderne, jo sterkere Kulden er, og jo tykkere Isen, deo mere for-
nemmer man dertil. Naar Jsen er blaae og klar er det- et godt Merke paa sterk
Js at den er brusten, thi saa tyk som Bresten viser sig, saa tyk er Isen. «Dette
tiener og ofte en forsigtig Mand til Trøst naar han nødvendig maa soge Isen, thi
da fvlger han med Sikkerhed justved Bresteti, og seer deraf hvor tyk Isen er. -Dette
vilde være en Skrek for Ukyndige, da, om de saae og fornumer at Isen brast un-
der dem, vilde de vel tænke at de plumpede i Vandet; men dette kommer deraf, at
jo sterkere Kulden er, des mere udvider den Luften. Det første Vandet legger sig
er langt fra ikke Kulden kommen til det sterkeste, men jo mere Kulden vedvarer
des koldere bliveszen, hvorved den formedelst den indsperrede Luft soger at udbrede
sig, men fordi det eenc Stykke af Jsen staaer det andet imod, brister den, og det
undertiden saaledes, at i det den brister, seer man Vandbobler skyde op paa-Isen,
· saa at Naturenk viser her af sig selv det Forng med Vandet og Boblerne der skyde
Veiret-3 Be-
skaffenhed.
ud, som ellers Hugenjus. som meldt er, paa anden Maade har viist. Af Forfa-f
renhed veed den norske Bonde, at dette giør ikke Jsen usikker-men sterkere. Paa
blank Js kan man derfore gaae og see at den er brustelr næsten overalt , thi da den
er sammensrossen af Vande allene, er den seiere og sterkere end den Hvide, der har
lagt sig·i Sludveir, og er ligesom en Blanding af Js og Snee.
Det har længe brudtde Naturkyndiges Hierne hvorfra den forskrekkelige
Jo og Kulde kommer, saaledes at et Aar gives mere Kulde end et andet? den ita-
lieuske Medicus Ramazjni har i en Oration holdet-til Padua 1709. holdet for, at
den sterke Vinter, som da sosledes over hele Europa, havde sitt Aarsag af et salpe-
ter Bierg som imod Polen maatte være indfaldet, hvoraf Nordenvinden kunde ud-
sprede Dunster over det ganske Europa» Denne Slutning er bygget derpaa, at
Salt, Salmiak og Salpeter gior koldt Valid koldere, saa at derved kan og gioreo
Js om Sommeren. Af dette og mere har man tilforti sluttet; at Kuldett just kom
af salpeteragtige Dele i Luften , som lagde sig paa Jorden og Vandet; men da
man heri har fundet Vanskelighed , allerhelst det er paatvilet, om der er saa meget
Salpeter ved Polerne som i de varme Lande, har man sogt andre Udveie, og viist,
at Kulden just bestaaer iManael paa Varme, og at Varmeii ved adskillige Ting
kan udtrækkes, hvorved Js soraars·agee3. ,
Veirers Beskaffenhed er i Oplandene god ; ogi alle Maader bedre end
ved Havsiden Dette ville vel neppe alle tilstaae, allerhelst de som ere bange for
den sterke Kuld hvorom er talet; men ihvorvelKulden falder skarp, er den dog sor-
medelst godt Veir paa de sieste Tider og Steder langt taaleligere end i Danmark-
hvor den sterkeste Kulde har i Folge med sig Vitid og som ofteste ureen Luft,
Hvad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
