Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
cap.v1. Om det norstse Clima. · zfz9·
Hvad man i Danmark kalder vandkoldt, kaldes i Norge ogsaa graaekoldt, sog er "
paa det sidste Sted ei saa almindeligt som paa det forste, undtagen ved Soe- ·
kanten« · .
Vindene ere her i Oplandene næsten allene bekiendte fra to Streger, hvilke
stryge langs efter Dalen; thi ligesom Dalen gaaer hvori Jndbyggernespbog saaledes
aaer gierne Vinden , og falder enten ned igiennem Dalen eller op igiennem den.
rcDet eene er deres Landvind og gode Veir , det andet er deres Soevind og vaade
eller Uveir. Af Indbyggerne kaldes den Sonden Vind og Norden Vind. Stort
flere Streger har de ikke paa deres Compaß. Faa Dale ligge ligeiSoer og
Mord, men de fleste stynes at ligge i Sydost og Nordvest, ja vel i Øster og Vester,
og somBiergene og Dalene gaaer i adskilligeBngter, ja der kommer Tverdaler i
den store Dal, stryger og Vindetie derefter. Soemands Aceuratesse regnes her
kun for Pedanterie, derfore faaer ogsaa ostligeVinde tage imod Sondenvinds Navn-
og Vestlige kaldes Nordenvinde- Ellers veed man ogsaa af, naar det er sterk
Storm i Luften, at Vinden kaster ned over Fieldene paa Siden, dog er den Vind
stelden jevn, men lober kuniBoier. Den Vind, som i OplandetkaldesNorden
Vind eller Landvind, er næsten at ansee som en Trekvind, der idelig trekker igien-
nem den trange Dal, og det sterkeste igiennem de trange Aabninger og Vendinger.
Pcta Lessse i Guldbrandsdalen falder næsten altid en temmelig sterk Vind, hvor-
sore ogsaa de Jndbyggeresom boe midt iDalen, maae, forat hindre Sneen at
blæse sor meget sammen , bygge tvertover deres Agre og Marker mange smaae
Skiegaarder, som er et Slags Gierder der kan hindre Sneen at siyve sammen,
tog klyve Vinden , at den ei ruster for meget i Sæden paa den Tid man helst on-
skede stille Veire I de Dale hvor der kan være Tversielde som lukke nogenledes sor
Gaderne, brydes Vinden og drives enten til een eller begge Sider. · De Vittde
der svarer til Dalenes Jadgange ere gemenligen der sterkere og koldere endpaa
Fieldene, fordi de indknibesz de som stryger tvert over Dalen ere paa Fieldet ster-
kere og koldere-. Naar man neden under i Dalen haver stille Veir, kan der paa
Fieldet ofte være en Storm. Den Vind som falder oppe paa Firldelte er ogsaa
oftere kold og igiennemtrengende. Naar man derfore reiser om Vinteren i særde-
leshed over de hoie Fielde, kan man tresse der oven paa en nbehagelig og sletn
Vind,· men saa snart man kommer i Dalen, kan det være stillere, da der dog skal
ikke være megen Forskiel paa Kuldens Grader , men allene paa Vindeit.
Mange ere af den Tanke, at paa de hoieste Fielde i Oplaltdet falder lige
saa meget Vind som ved Havsiden. Dette er dog ikke saa noie sorsogt at man
med nogen Sikkerhed kan udgive det. Saa meget er vist, atder falder mere Vind
end i Dalene der have saa meget mere Skittl ; dog glemmes ei heller Dalen iHost
og Vaar, tildeels ogsaa om Vinteren; og det som andensteds ei erVittd kan i Dalen
blive en sterk Vittd, fordi den mindste Gnst indknibes. OmDovresield, som lig-
ger paa et af de hoieste Steder i Nei-ge, veed man og holder for, at der er sielden
stille, men at man altid haver Vind og gemenligst Landvind, som staaer ned imod
Sorte. Det bryder og Vinden saa, at naar man i Trnndhiems Stift har Rør-
den og Nordvest Viiid, kati der helst være Sytsost iDalen, og saa tvertimod.— I
Dalene
Vind.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
