Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
362 Om det norske Eliinai Cap. vr.
Saavel paa Aasene som i Besynderlighed paa de vilde Fielde ligger Sneen
den meste Deel af Aaret, thi saa snart Michels Dag er kommen, ja vel -8 Dage
for, begynder den at indsinde sig paa de hoieste Steder , og hvor den da først-kom-
mer,. kan den ligge, i seer i de vilde Fielde, indtil Pintzedag og derover-næsten·til
St. Hansdag· Seerer susene, som findes i disse Fielde, ligge om Vintereni
god Forvaring, thi de fleste Tider kan man i Sneen gaae oven paa Taget , og· ikke
vide at Hilsene ere der at finde. De som paa den Tid gaae paa Iagt, maae have
Merker af hosstaaende Træer og Elve hvor Husene ere, for at grave sig op etRum
at kunde ligge i om Natten naar man haver langt Hjem, eller ei vil gaae Hiem.
Naar man forst kommer derned er Kulden langt fra ikke saa sterk. Den-meste
Fortrced er, at om man vil legge Jld paa Skorsteneii pleier den froßne Snee at
toe op i Stuen, og der blive for fugtigt,’ iligemaade vil ikke Rsogeti vel trekke bort,
efterdi man hist-ender ligesom under Jorden. Ved saadan Leilighed er det ikke rart,
at Harer, Nerver og saadanne Dyr sidde op paa Hustagene og der kan skyldes,
hvilket klinger forunderligt for deres Ørne, som ei har hort og giort sigTanker om,
at Snee kan jevne Huse med den anden Mark. Dette skeer nesteni Opdalen paa
den nordre Side af Dovrefield, og ude-i Tvil i andre Fieldboygder noget nær un-
der Biergene; men især ere Giestgiverhusene paa Dovrefield, som kaldessield-
stuer, denne Uleilighed underkastede. Det samme skeer og ofte ved Mariestlten
paa nordre Side af Fildefield. J de store Fielde ja ogsaa paa enDeel Aase ligger
Sneen det ganske Aar, og er uden Tvil iBaglien mange Alen dyb efterdi den ingen
Tid tsoer op, men synes heller at fkulle voxe aarlig til. -
. Vilde ellerssnogen giore det Sporsmaal: om ikke Sneen voxer aarlig til?
kan det nogenledes sikkert besvares med Nei ; thi hvor der ligger Snee det heleAar
i saadan en Afkrog hvor ingen synderlig Varme eller Toeveir kan rekke til, der er
Rummet for det meste allerede betaget; saa snart den kommer der uden for eller
oven over maae den vige for Toeveir og Varmen, thi undertiden ligger der Snee
neden under, da den er optoet oven for, allene fordi Steden oven for var mer blot
og aaben forT«oeveiret. » Sneen som ligger- paa Fieldet om Sommeren, ligner mere
et Slags Js end Snee, den seer ud som den var christalliseret,« er haard og sam-
menfrossen, ja saa glat at gaae paa som Is, saa at den som vil klavre op ad saa-
dan en Sneebred, og er undertiden kommet et got Stykke op, maae glide ned igien,
fordi han- eihar noget at fæste sig ved,· og Sneen er saa haard , at derikke kan
giores Spor i. · " " ·· , · ’ J — «J—
J Dalene er der og Forskiel baade imellem dem og Aasene saa og indbyr-
des. thorvel der kan legges en god Hob Snee ned i Dalene, har dog altid de
hoieste Steder en storre Mængde-, efterdi Sneen falder· der oftere , og naar det er
Slud leer den anden Snee bort i-Dalen. · Mere der er endog Forskiel imellem
Dalene. · Een ligger heiere oppe eller-» mere afvendtfra Solen, den faaerbaadje
mere Snee og beholder den længere.» Saaledes er Leßø«ec Skoven i Guldbranw
dalen bekiendt: thi naar de andre Daler-haves en god Deel Snee, haver dog- denne
næsten dobbelt: den er saaledes vendt, at antighederne fra Soen kan trekke derop
igjennem, men den ligget tillige saa høit, at de paa Veien saaer Kulde og Ruttk
. · » no
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
