Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Cap.V1; Om det nokskeClltna« :«: » . zxizr
nok at fryse til; derfore fneer der tidt, fordi Fugtighederne vel kan trekke op, og«
Sneen er kold og bliver liggende, fordi Steden- er hoit oppe. Nogen ganske viß—
Tid for Sneens Begyndelse kan man ikke sette, og ligesaa lidt for dens Afgang.;
Undertiden begynder den sidst i September Maaned-« ihvorvel den tder dog derefter
gierne op; undertiden begynder den ikke at lade sig. see forend langt ude i October–
Til nogen Bestandighed pleier den dog ikke komme førend i November, hvilket be-
roer paa en tidligere og sildigere Host. Lige det samlne er ogsaa at merke ved. »
Vaaren, da det ikke allene kommer an paa en tidlig Vaar, men ogsaa at Snee-«
faldet ei har været for stort om Vinteren , thi da vil den ikke saa snart toe bort.-
Paa de fleste Steder falder Sneen der oppe i Landet med stilt eller magt Veir-
Dette gior at den ligger jevnt og lige, .og ei i saa mange Fonder soin neden under ved-«
Zavsiden, eller oppe idehoiesteFielde Det henderi Norge ved Havsiden, ligesom i’
anmark og flere blotte Lande , at der ofte kan falde stort Sneefald der Varer no-
gle Dage, og dog seer man neppe til Snee , formedelst Vinden soin enten dynger
den sammen, eller og blæfer den lige paa Seen. Derimod hender det tidt iOplan-
dene, og hvor der er mer stilt , at der paa en Nat kan falde saa dyb Snee , at den
rekker hoit op paa Foden, da den ligger los og let paa hinanden. De have der-
for de Talemaader paa nogle Steder: der er falder en Skoe Snee, det er saa
meget som kan skiuleSkoem en Knæe Snee, som rekker til Knæerne; siden gaaer
det videre. Men det hender undertiden ogsaa iOplandet, at Sneen falder med
Storm lige saavel som ved Ssoesid,en, og er det merkeligt, at ved kold og sterk
Sydost pleier Undertiden falde en liden sin Snee, hvilken lader ikkun at være en
« frossen Taage af det Slags, som ellers falder faa tæt og tung, at den kan sees paa
Klæderne. Denne Slags Vind er ellers igiennemtraengende, og Sneen er næsten saa
sin undertiden som Meel. Derover haver den sterke Storm og sine Snee den Art,
at den trænger sig ind hvor man kan fole Vind , igiennem alle D-ore, Sprcekker
og Rifter, saa at det skal være et særdeles tæt Hus og vendt imod Vindeit, som,
det ikke driver udi. Ved dette Veir sees hvor et Hus trekker, thi man skal see
Sneen komme ind midt igsienneln Veggen, fa under Huset op igiennem Gulvet.
Folgerne derpaa ere gierne, at Kulden slaaer om til Toeveir. Dette Veir hdrer
helst Havsiden til, hvor det oftere fornemmesz dog treffer det ogsaa ind ide Dale
iOplandet hvor der er sterk Trek fra den Kant. ’
Ihvorvel Sneen falder nogenledes dybt overalt i Oplandet, er der dog
Forskiel derpaa Den dybeste faaer vel findes høiest oppe, saasom under de vilde
Fieldtopper og hoit op paa Aasene. Hvor dyb den der kan være paa det allerdy-
beste haver man neppe rigtig Kundskab om, thi efter de storste Sneefald kommer
ingen derop, efterdi der falder ikke gierne Vei for Reisende, dog er der en Deel
hoie Steder, som ere bekiendte, som Veien over Dovre- og File-Fieldene om Vin-
teren,- og af eet faaer man utte til et andet. Paa saadanne Steder kan man
undertiden finde Sneen en 8 len dyb, og paa sine Steder neden under i de hoieste
Dale vel en 6 a 7 Alen. Dette skeer dog ikke alle Vintre, men ved et særdeles
Sneefald, og er vel næsten den dybeste Snee man her veed af, naar man ei vil
regne samnlenblceste Dynger Det er og meget faa Steder hvor den voxer til
s 2 saadan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
