Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
cap.Vll. Om Nordlystt. 377
Tider, have ogsaa uformerkt lagt ere-Slags Ære paa Nordlyset. Det faaer ikke
hielpe, at de ansaae det som en Aand, at de disputerede om det var gode eller onde
Engler, som isorte sig de mange Skikkelser i Luftm; midt i disse enfoldige, eller ·
vel rettere as Munkene for deres Fordels Skyld opdigtede Meninger, vises dog,
at de have anseet det med Forundring. Det var den Tid Aander og Engler regie-
rede Verden; i den Tilfælde bliver det høie Tanker om Nordlyset. Men idenne -
Tid og allerede tilforn, da man menstrer noiere iblant Aander-te, o·g roger en stor
Deel af de Unhttige bort, sees og vides, at det er naturligt. Man stræber ogsaa s
nu at betragte det saa naie som mtteligt, ont man kunde udfinde hvad det er, og
Aarsagen dertil.
Mere ihvorvel mange store Mamd have anvendtUmage paa saadantArbeide, —-
mode dog saa mangeVanskeligheder og Phænomelia ved dette Luftsyn, at endskiont
Grunden og Bygningen synes at være sat, vil den dog vakle og blive brostfeldig.
At raade Bod paa en saa stor Sag haabes forgieves, om det her ventes; men
siden her handles om Norge, hvor Nordlyset for en stor Deel eier sitcHiem og de
som ei forstaae mange Sprog, onike at vide lidt mere herom end det som er bekiendt
i vortf eget; maae det tiene til Undskyldning, om dette Capitel bliver noget
vidtle rigt. s
Jblant de Navne som dette Phænomenon blive tillagde, er Nordlyo og Deszavne»
Veir-lys de tvende brugeligste iNorden, hvoraf dog det forste regnes som det ret-
tesie. Efter det forrige og gamle Sprogs Beskaffenhed kaldtes det tilforn Nord-
Lios, ligesom det endnu paa sine Steder til Fields i Norge kaldes Noer- eller
Ven-Livs , efterdi de beholder endnu det gamle Ord List-» og Lips i Steden for
det danske Lys. DetteNavli er ganske sikkert, efter Ramidxsening, kommet deraf-
at mein tilforne mest saae dette Lys i Nord, Paa denne Maade have ogsaa Frem-
mede beholdt samme Navtt af Norden hos dette Lys, saa at det forste Stamme-
navn bliver af Norden. Skulle ellers Navnet i vor Tid være det tillagt i Norge,
og i sær i de nordligste Dele af Landet; kunde det ikke have faaet dette Navn ef-
terdi Norden er ikke dets rette Cetitrum. Dette er allerede tilforn af andre an-
merket, ja paa hvilken Maade man end i Norge ville ansee Nordlyset, kan det ikke
med beste Fvie faae sit Navn af Norden, naar man vil tage Soefolks Accuratesse
tilHielp, efterdi det henhorer ligesaa meget tilVesten somNorden; thi naarNord-
lyser staaeri sin Bue, er det sielden at Norden er det Middelste deri, men osteste
Nordvest, saa at dersom det skal have sin rette sorste Udspritig fra Polett, saa er
det ikke fra det Sted som haver lige Middagslinie med os, men med Grsonlattd
eller paa den ameritanske Side as Hudsons Bay·
Det samme er ogsaa at agte om Nordlysets Glimten og Skin. Man
seer sielden et Lys at tændes ligei Nord, ihvorvel her kan neppe med Notdlysest ·
settes nogen fast Regel, thi det haver oftest Forandringer, saa det een Aften gaaer
lige tvertimod en anden; men de fleste Tider staaer Skinnet paa andre Steder ,
saasom·iVest, Nordost, Sydvest. Jblant andre Anmerkninger, som fra for-
rige Ttder ere efterladte, bliver og forgkkizrkt, at det tilforne altid haver viist sig
« s mere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
