Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
380 Om Notdlvset. Cap.v11.
Af denne Mening, at ved disse ansorte Navne skulle-hensigtes til Nordlyset,
er ikke allene Cafparus scbortus, som forklarer ister det Navn Geed , som er til-
lagt en viß Lysning hos Arjkcoteles, for saadanne lyseStraaler som hoppe omkring,
og med mange Krumspring vise sig ligesom Nordlyset isin Bevegelsez men Hr.
de Mad-an gior og enSammenligning mellem detteNavn og det store Nordlys som blev
seet til Brevillepont i Frankrig 1726. den 19 October om Aftenen Kl. 8. Andre af de
Gamle, som ogsaa har merket Nordlysetiog til dels givet Navne derpaa , ere og-
saa ligesaa uforstaaelige. Naar seneca taler om de stille og om de flygtigeLysiiin-
ger, kan derved ikke allene forstaaes saadanne Luftsyne som ere gemenligen bekjendte
under Navne af Ringe om Sol og Maane, tvende Soler og Maaner og flere
Slags; derved hensigtes og ikke allene til de Slags Luftsyiie som og i en Hast kom-
me og gaae, men man seer her livagtig Beskrivelse over Nordlyset, og det allermest
naar man legger Merke til de Navne af Huler og Aabninger paa Himmelen ,
naar han og beskriver rode, blege og skinnende Flammer, og saadanne Lys som for-
drive Nattens Morkhed.
Det er merkeligt, at endogsaa iNorge, hvor nu i særdeleshed alle indtil
smaae Borti veed at Nordlyset er allene et Ubetydeligt Skin, horer man dog sam-
me Talemaader. De beskrive ofte et sterkt Nordlys paa den Maade: det var lige-
som Himmelen aabnede sig: man kunde rigtigt see hvor der udbrod Jld ligesom« af
en Bager Opn. Det er let at slutte, hvorledes mange ulige Navne af en Hoved-
.sag kan ikke oplyse men formorke den. , Samme Beskaffenhed haver det ogsaa
naar man fornemmer Phænomena og gior det til mange som er ikkun eet. Det
klinger underligt sor vore Ørne, naar man fra de Gamle horer, at de saae paa
Himmelen Syne som præsenterede sig med blodrodt Haar , hvoraf andre vare at
see til som et Man der hengte ned ad som et langt Skieg: inferjore ex pakke in
fpeciem longæ barbee promirtltur jub8, soln Ramus allforer af Plinii fecundii
Hch Nar. lib.11. cap. 25. 12- Det er let at slutte, at dersom man hos os vilde
anfore Navn paa hvert Glimt , ligesom den syntes at giore os en Figur, skulde vi
faae utallige Navne paa Nordlysets Forestillinger. Man horer jo nye Lignelser af
enhver som taler derom: nu lignes det ved Orgelpiber, nu ved splittede Lageti, nu
ved Stsotter, nu ved brændende Fakler, nu ved en lang Nad hvide og sortagtige
Perle, som Galseiidus ligner det ved; Nu er det anfort som en Krone, nu som en
perfect Hvelving af Straaler, nu med lyse Bølger, som naar man kaster en Steen
i Vand; ja idet petersborgske Academies Commentarier er Nordlyset aer.
Prosessor Mejer ligner med de Straaler som afridses om Helgenes Hoveder.
Skulde nu alle disse Navne have vandret om, uden at man vidste at de horde alle
til og passede sig paa Nordlyset, vilde der have givet Anledning til mange ulige
.Tanker; thi det er ikke venteligt at enhver som seer paa Nordlyset kan see Helgenes’
Straaler: man sinder og dem som deri har seet Fandens Horii, Kloer og Skiegz
Phantasien er her lige saa uviß som Temperamenterne ere hos dem der betragte
det. Et muntert Sind phantaserer ikke paa den Maade som et dorsk.
Saa længe Nordlyset var ei ret bekiendt, maatte det give Anledning til
mange og adskillige Navne-, allerhelst hos de gamle Fadre— Den Lyst de havde at
omme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
