Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Cap.v11. Om Rotdlyset. 381
komlne efter og faae Kundskab om alle Luftsyn og andre merkeiige Ting i Naturen,
har giort at de mægtigt har formeret deres Tal, da det blev regnet som noget stort
at opsinde nye og belegge den med nye Navne. J denne Sag kunde og Nordlyset
giore god Tjeneste, thi naar det blev tit seet gaves altid Leilighed nok saavel til nye
Repræsentationer, som nye Navne derover. J dette Tilfælde er det ikke underligt,
at de som kiendte lidt dertil , og saae det ikkun sielden, gave det næsten hver gang
et nyt Navn , efter den Anseelse det visede sig for dem , hvoraf ogsaa kunde blive
Navne nok , allerhelst Nordlyset er sielden eengang at see som en anden; men altid
fremkommer med saa mange Forandringer, at om en tog sig for at gioreAftegning
over dets Skin, Farver og Figiir saaledes som det hver gang sees, skulde han dog,
omendskiont han var i Grsonland eller Nord iTrundhiems Stift-, have kuk; faa
gange en Prasentation som lignede en anden, men altid vilde der findes nogetScer-
deles derved. Naar Plinjus taler om et Slags Luftsyn som havde ligesom et sor-
solvet Haar, der var saa glindsende at man ikke kunde taale»at see derpaa, men
forestillede Gud i menniskelig Skikkelse, svarer det til de nyelig nævnede Helgene;
og er det aldrig at tvile paa , at jo derved er sorstaaetNordlyset, ligesaavel sont
det i Petersborg er nævner « »
Det besynderligste blant de Gamles Navne er dette, at de have kaldet en
Deel as Nordlyset Cemeter, og· derved ikke allene forstaaet de rette Cometer som
nu beholde dette Navn, men og især under det Navn as de store Cometer besattet
endeel as Nordlyset. Det er ikke at undre over at alt dette kan være forvirret af
—de Gamle, da der endnu ikke vare almindelige antagne Navne lagte paa et hvert
.Lufksyn, hvorved der ofte skeedeSammenblandelse, faa at enved Navnet giorde sig
» Begreb om Sagen som dog var uvedkommende og henhorde til en anden Ting.
De GamlesNavne over mange saadanne Ting ligne et fVMUMt Sprog-, da det
ofte iBegyndelsen da man lagde Grundvold tilVidenskabeV- blchgivncnchavne
efter enhvers Begreb som gav sin Mening tilkiende om en Sag; ligesom man
endnu ved enhver nye Ting som ophittes, hYder den sor at være mest berettiged til
ak keggc Navnet , som har mest antaget sig Sageti, og har de været adskillige, sin-
dcc man og undertiden adskillige Navne. Paa samme Maade findes der adskillige
Navne paa eet og det samme, og undertiden eet Navn itvende meget adskilte Me-
ninger, som imellem Cometer og Nordlys, hvilketkom deraf, at en ansaae de rette
Cometer for at være af samme Natur og Beskaffenhed, omendskiont noget nlige af
Anseelse. Paa samme Maade er det og D. Johan Jacob Brauner af vort seculo
giør en temmelig Confusion i hans erörterten Curiensitetem Han anferw Co-
meter, Melkeveien, de mange Farver i Skyerne-, Aften- og Morgenr·aden, at So-
len nu er bleeg og nu rod, Regnbnen , Ringen om Maanen altsammen tll impres—
iones med-as, hvilket synes efter hans Menitig at være Luftsyn der have deres
Aarsag af den middelste Luft. Det er let at forestille sig, at naar Melkeveien ei
var kiendt med sit vedratgne Navn, men Autor havde tillige lagt et nyt og ubekiendt
Navn derpaa, og endelig en Deel af de Resierioner derover som passe sig med-Just-
spnce, at ingen Astronomus havde forstaaet sig derpaa, men giort det til et ganske
. nye Syn. De ældsteN·avne og Beggnxnbinger over N·ordlyset, eller som man i
3
det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
