Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
cap.vn. Om Rordlyset. 399
med nærmere Forfarenhed gotgiores. Alle hans Meninger om Susen, om Lugten,
om Nordlysets Sted saa meget dyb ned i Luften, ere alle gamle og bekiendte i Morge,
men ingen, som paastaaet med Flid at have givet Agt derpaa , vil sinde denneBe-
skaffenhed derhos. Det lader ofte for Øinene som man saae Lyset meget langt ned,
men endnu skal neppe nogen kunde komme frem og sige, at han har seet det neden for den
hoieste Biergtop, hvilket nodvendig maatte være agtet hvor man boer tæt ved en af
de allekhoiestc Spi·dfc« Hr. Gtslers Observation fortiener langt fra ikke at forka-
stes, men at oplyses. Man seer ofte Nordlys paa en Tid da der ere mange Dun-
ster i Luften, og da synes det at Nordlyset gior end og andreDunster mere skinbar-;
lige. Man synes ligesom det bltkker langt neden under i Lufte-t, men naar matt
Ubie elsker-derpaa er det rette Lys hsits Man kan ogsaa undertiden tnerke et Slags
Jsparticler i Luften, naar det er næsten ganske klart; hvorledes disse staaeReisettde
om Ørene, endog naar der intet Nordlys er, skal Reisende, som man tænker-, lige-
saa vel i Sverige som i Norge kunde bekræfte. Det laveste man nogen Tid synes
at kunne merke Nordlyset staaende , er naar man kan see tvende forskiellige Mord-.
lys paa eengang , saa at det eene er over det andet , og de trække imod hverandre.
Dette er ufeilbarligen et sterkt Bevis paa at det nederste er ikke meget hoit oppe.
Dog kan man ikke her faae nogen fast Forfarenhed at det er saa lave. Man har-
giort sig Umage og noie efterspurgt fra dem, som har været paa de nordligste Ste-
der i Grenland og Finmarken, om de har nogen Tid seet Nordlyset imellem sig
og en Biergkop? men man har aldrig fra nogen faaet dette anm·erket. Nu Veed
man at paa de nordligste Steder er Athmospheeren mere sammentrykk, hvilket skulle
helst synes at trykke Materien ned eller vise den lavere og nærmere ; men dertil har
man intet fornummet. Dette holder man for er saa rigtigt observeret, at man cc
forsikkret om at det med Tiden allevegne fra vil bevises og gotgiores.
Andre sætte Nordlyset for hoit i Veiret. Monlis· de Mairan setter i sit
beromte Skrift kaldet: Trajtei physique 8c hji’t01«jque de l’Aurore Boreaiczhgzr.
Nordlyset saa hoit oppe i Luftem at det skulle vcere 120 Mile, ellck 8 Grader oppe
de sleeste Tider. Det kan være mueligt at det staaer høiere i de sydlige Lande end-
ide Nordlige; men dette er nden Toi»l for hoit. Disse Udregninger ere gisorde paa,
den Maade, at der er udregnet hvor hele det Lys maatte staae i Luften, som skulke
kunde sees til Rom, eller de yderste Steder hvor Nordlyset er seet mod Skmdckk
fra Gr.onland, eller rettere de langste Egner imod Notden. Denne mathematiske
Udregning, har vel undertiden været god, idet ringeste har den skaffet Cometercc
Mutte iblant Stiernerne eller et Slags Planeter-, da de Staklcr riifom sik ikke
Lov at komme hoiere end i vor Athmosphcere. Mere ved Nosrdlyset vil denne Ud-
regning neppe gielde, efterdi det er en nstadig og vidt udbredt Materie-, og decNoM
lys- som sees iFranskrige er ikke det som sees her ogl andre Steder ;. men ligesone
Materien udbreder sig og hvor den er ttdbredet, sees- Nordlyset,. da det ikk: haaber
nogen ordentlig Gang eller staaer paa noget vist Sted-, men er ligesaa Uvist idekx
øverste Region i Luften, som andre Damper og Dunsccc ck j. VM mde·rsie» Der-
for Et Det og BAtihOV i sit Skrift om Rordlyset siger: at enhver Tilstnerc scck skk
Nordlys, ligesom man ellers siger at enhver seer sin Regnbue. Var Medlyer
fast
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
