Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
400 Om Nordlyset.s Cap v11.- "
fast og»stadigt, var den mathematiske Udregning god og uolnst—odelig3 men da just dette
er Tvisten imellem dem som gior det til Virkninger af Solens Athmosphcere, og
dem som allene vil have det til et emphatisk Phoenomenon, kan ikke Regningett
antages. Imidlertid er det vist, at der har ingen Rovdle været seet i Danmark,
Tylkland og andre Steder paa Veien, naar det er seet i Frankrige og de andre
sydligere Lande; ja om end Veiret kunde deri have giort en Forandring, maatte
man nodvendig i Tyskland og næsten hele Europa oftere see Nordlyset, allerhelst
paa denne Tid , naar det baade i Gronland og ofte paa det sydligste i Norge sees
enten lige over Hovedet, eller saa langt henne i Sonden, at det gaaer for dem lige
ned til Horizonten i Sydost, Sydvest og ofte nærmere henimod Meridianen. Der-
over har ogsaa Mr. de Majran ’sat et andet Slags deraf lidt lavere, men det er
endnu saa høit, at det kunde sees langt henne og længere end det sees. At dette
anfores, skeer ikke for at vise Umuelighed deri, at io Nordlyset kan vcere meget
hoit oppe, men allene for at vise, at omendskisont dette Phoenomenon der bliver ad-
skillige Steder paa een Tid seet, kan dog ikke deraf sluttes hvor hoit det staaeri
Veiret, hvilket havde ligesaa stor Vanskeliglyed, som at ndregne hvor hoitSkyerne
vare i Luften, fordi man iParis og Trnndhiem havde seet mange Skyer paa-Him-
melenpaa eengang. ·
Det er tilsorn anført sont en smuk Anmerkning man har havt Anledning
til fra det svenske Academie, at Nordlyset er paa eengang seet baade i NordAme-
riea og Sverigez men man maae ogsaa tilstaae deres Betænksomhed den Ære som
dem tilkommer, thi ved samme Leilighed er Nordlgset anfort sont en Bue, eller
rettere som en Kreds , som kunde gaae vunden om Jorden og sees hvorLyset ikke
hindrer as den ulige Dag ,· omendskiont den paa et og·«and·et Sted kunde være over-·
skaaren eller just ikke gaae saa tirkelrund derom. Man kan derfore for saavidt sige,
at der er seet samme Nordlysi samme Cirkel, ja en Deel af samme Bue, aller-
helst naar de paa begge Steder har viist sig at staae stille om Jorden. Mett det
samme Stykke er vanskeligt at·bevise, og ville ikke, hvor lige det end præsenterer
fig, bevises, efterdi denne Materie er for meget uviß og ustadig, saa at i det den
blinker i Øster slukkes eller tændes den i Vester, og Forandringerne ere saa mange,
at der innueligt noget vist kan sættes. Nordlysets Paralaris, som Hr. de Majkan
vil giore sin Slutnilig af, er saa saare uvist formedelst den Uviszhed i Materien ,
dens Ustadighed og Flygtighed til.alle Sider, at man heller maatte holde med Hr.
Barliov, der gior Rordlyset saa usikkert i denne Sag) at han heller vil det skal
ligne Regndnem end at det skulle kunde settes paa astronomisk Fod, og at dets Sted
derefter kunde udregnes. Det bliver derfor nok rigtigt som meldes fra Videnska-
bers Academie i Sverige saaledes: Hr. Mairaii vil af Rordlnsets Paralat bevise,
at det gemenligst staaer over 100 svenske Mile i Luftm. Saa meget er vist, at
Nordlysets Paralaxe er vanskelig at agte paa, efterdi den soltt har givet agt der-
paa, sielden er ret viß om det er den samme Punet as Nordlyset , hvis Hoide de
paa begge Sider har anmerket Dette tilstaaer dog alle, at det staaer meget hoit
i Veiret, hvilket Hr. Mufchenbmclis Anmerkninger og en lang Forfarenhed be-
kræfter. Dette stteeber man at bevise deraf , at Nordlysetindslnder sigsaavelfor
som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
