Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Cap. Vil. OmNordlystt. 401.
som efter alt Slags Veir, og at man deraf kan intet vist forud sige; hvoraf synes
at folge dette, at det har liden Gemenskab nied den underste Luft, som skulle Vel
være fordi det ei naaet den , eller fordi den er for tyk, eller og fordi det ei kan have
saadan Skin og Farve for Øiet saa nær , men maae faae den ved deres Brydelse
igiennem Luften. Dette faaer nu være hvordant det er, saa er det dog vist, at det
virkelig gaaer meget hoit i Luften, som er beviist deraf, at detstedse sees over de hoieste
Skyer , og ikke det allene, men at det endogsaa somofteste haver sin Bevegelse
mod de samme Skyer, hvorom siden skal handles mere.
Den tredie Slutning om Nordlysets Sted iLuften er, at det holdes for
at være øverst i vor Athmosphære. Dette er ikke allene Barhovs men og andres
Mening. Saaledes melder Barhov derom: enten nu Nordlyset er en Mnrcrja ar-
dens eller phosphorjca, eller pellucjda, faa maae det dog være et Corpus grave,
og endelig maae høre til et Corpus mundj totale quod motu vertjgiitjs gaud8r,
thi til denne Tid er et svævende Legeme imellem Himmel og Jord ubekiendt, og det
er ogsaa usornodent i denne Fald at singere et, thi Lumen Zodjacale, som fore-
gives af Caliini og de Majran, maae være af anden Beskaffenhed, om det nogen-
sinde har været til. Det er iifornodent at bringe mange Bevis herom, thi det fal-
der af sig selv, og der er neppe nogen Observation tagen over Nordlyset, hvoraf
man jo enten kan uddrage sikkert Beviis eller rimelige Slutninger- at det ufeilbar
har sinSted i vor Athmosphære, paa denne Maade (1) fordi alle Skyer, ja end-
ogsaa de alletletteste og overste, ikiuler Nordlyset for os, derfore maae det nødven-
dig være over alle Skyer. (2) Bliver aldrig Skyerne seede igiennem Nordlyset,
som dog ikeerined Stiernerne, ja ikke engang de hoieste Bierge, hvilket i disse
, Lande dog maatte ofte skee, om Nordlyset nogen Tid var lavt neden under i Luften
at see, da det er her ikke rart at see baadeSkyerne saavel som andre Meteora baade
aquea og jgnea nedrigere end de hoie Biergetopper her i Landet. (3) Efterdi
Nordlyset trekker sig altid frem mod de nederste Skyer, eller imod den Bevegelse
som Skyerne have neden for i Luften, hvilket er et useilbart Merke at der er en
temmelig Distance derimellem. Dette sindes blant Barhovs Observationer over
det Phoenoiiienon under Navn af Nordlys.
At dette er andre Fleres Tanker sees af Memoires de 1’Academie des frie-n-
ces af A0. 1721. hvor der fortælles, at 1720. den 29« November faaes iParis et
stort Nordlys om Afteneii Klokken 7. Da Himmelen blev iNorden skiult med Skyer
unde man igiennem nogle Aabninger, som vare imellem Skyerne, see at Himme-
len skinnede meget klart, hvilket gav tilkiende, at Nordlyset var ei forsvundet og at
det stod oven over Skyerne. Klokken halv Tolv om Natten faaes Stiernernei
den store Biorn, som i Begyndelsen saaes i Norden, i den nederste Deel af deres
Omlobscirkle at være gaaen omkring til den ostreKantaf Horizonten-. Dette
beviser at Nordlyset ikke fulgte Himmelens L-ob, og at det viir udi Jordens Ath-
inosphcere Disse tvende Anmetkninger fra det parisiske Videnskabers Academie
vise, at man der har sluttet , at Nordlyset ikke stod saa h»oit, saa det var uden for
vor Athmosphære», hvorved dets Gang maatte blive ordentlig , enten fordi det selv
var i en ordentlig Bevegelse, eller fothi Jorden omvelter sig: de vise ogsaa
» «ee det
Middeler
tung.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
