Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Cap.v11. ! Oin Notdtyset; 41 1
Jldeti, thi naar man vil blirse lige paa et Lys veed man, at Luen boyer sig lige fra
Ansigtet; fordi dett Luft er ved Aanden satt i Bevegels«e", saaledes at den-gaaer
frem, men vil man blæse ved Siden af Lyset, staaer ikke Luesn bort,l men til-
bage over den Vind som gaaer ved Siden deraf, hvilket kommer as- den anden Luft
som trekker efter, for at gaae iSteden for den som ved Besvegels«e gaaer bort. Hoit
oppe i Lufteti seer man undertiden de øverste Skyer trekke sig langsomt imod de un-
derste , og dette er det just som Soefolk giver agt paa, thi det er gemenligst bestan-
digt Veir og Vind as den Kant som blaser, thi det lader da ligesom Lufteti circu-
lerer,festerdi det som drives med Magt frem neden under, kommer siden tilbage
oven or.
Denne Anmerkning om Materiens Bevegelse hos Nordlyset, saaledes at
den hele samlede Massa trekker sig frem, er ikke endnu antagen as dem som ellers
beskrive Nordlyset, da den baade er rigtig og værd at legge Merke til. Barhov i sin
Bog om Nordlyset er den eeneste som viser, at denne Bevegelse er ordentlig, og det
lige saa ordentlig som alle de Glimter vi ellers ssee hos Nordlyset ere uordentlige.
Denne Bevegelse er ikke alletider lige godt at merke, thi naar-man betragter e»t
Nordlys, pleier de mange Glimter, Blik og den forvirrede Bevegelse heri, betage
og for en Deel hindre at man ikke saa vel kan merke hvorledes det hele Nordlys
enten skyder sig op eller trekker sig tilbage, hvilket dog stedse skal fornemmes, naar
- man kun vil noie agte paa hvor Nordlyset stod Klokken 8 om Aftenen, og hvor
man seer det Klokken 12 eller længere ud paa Natten, ifald det varer saa længe
Herved maae dog agtes at man ikke sammenblander tvende, thi oste er der to forf-
skiellige Nordlys, da der enten sees en Bue, eller og man kan see ligesom en Rog
liggende i den Strekniiig som er imellem to blanke Steder as Notdlyset hvor det
glimter. Man seer i Almindelighed atRordlyset ligesom dandser og spiller frem-og
tilbage , hvilket er ikkun Lyset og Reproesentationerne, imellem disse og Materien er
der en nødvendig Forskielz men den hele Hob trekker sig saa sagte seemxsom en Skye
iLusten, der haver sin lige Gang og gaaer ligesom fra alle Hinnnel Strekninger.«
Det andet Slags Bevegelse er Lysets, eller det Glimtende i Nordlyset. Lyscks Besk-
Vel er det saa, at heri er ingen Forskjel imellem Ilden og Materien, uden den som gclse.
lader saaledes for Øinetie, saa at egentlig at regne er det det samme som bevegersig.
Materien eller Dampen er saa tynd og silt saa den ei vel kati sees, men det er Far-
verne man seer, idet hoieste forestiller man sig en Blanding af begge i en Ting der
saa kiendeligen beveger sig , —og har sin visse Dimension: men naar man taler om
Ilden er den det lysende eller skinnende anaterien, eller, om man vilde saa sige, af
hver Parttkle for sig , thi disse flyve op og ned , da det synes sor Øinelie ligesom en
Bevegelse skod en op, en anden ned. Her er igien dette at merke, at endogsaa i
dette Lysende er Forskjel, thi undertiden er det ligesom en Dot eller Hob beveger sig
deraf lttl en af Stderne frem og tilbage uden for den Orden, som-— den rette store
Samling anatCtlcU gaaer i. Atter merker man en Forskiel, der ligesom mere
treffer de enkelste Partikler der stige op, falde , lobe hastigt , standse, saa-at naar
man betragter denne Bevegelse, ligner den intet mere end naar en stor SvermMyg
spiller os over Hovedet. Paa denne Forskfiel imellem Bevegselsett as den hele Sam-
« 2 ling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
