Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
412 Om Dtordlyset cap.V11.
ling af Nordlysets Materie, og Skinnets Bevegelse, maae de give agt sont ville
see hen paa Veiret, thi den forste Bevegelse er ordentlig, men den sidste gaaer i
Fleitg. Man kan nogenledes have en Lignelse af denne dobbelteBevegelseielt Snee
Boye. Man kan sotsst· see hvor ordentlig den trekker frem efter Veiret, saa at den
hele Skye kommerind .overlattgt. Saa længe den endnu ikke er kommen , kan
man see hvorledes den skyder sig frem; naar den nu endelig kommer, bliver den
hele Massa ved at gaae fort efter Vinden, men de enkelste Dele eller Sneen er i
Bevegelse med at falde ned ; og naar nu Luften ikke alt for sterkt driver den, kan
man see hvorledes den siyvsr op og ned, Den rette Bevegelse skulde vel være lige-
som Regnets allene at falde ned, men undertiden kommer der en liden hastig Vitld
under, og fordi den er udbreder og let, lettes den da op igien. Saaledes falder
Bevegelsen i Nordlyset. Naar Bakhovs taler herom falder hans Mening og Sæt-
ning ligedan , men han gior Forskiel« imellem den udvortes og indvortes Bevegelse.
Ved den udvortes forstaaer han just hvorledes den ganske Massa dreier sig hen fra
en til en anden Kant paa Himmelen: ved den indvortes Bevegelse forstaaer han
hvorledes alle smaae Dele flyve om og bevege sig, sotn han ogsaahenforer til Aar-
sagen af-Skittnet,··da» Uden denne Vevegelse kunde Lyset og- samme ikke lade sig see.
Denne indvortes og lysende Bevegelse er overmaade hastig, og er det troe-
ligt at de som holde for at der er noget brændende iMaterien, og at det er en
Slags fiyvende Ild, just see»»paa dens Hastighed. Denne Bevegelse yttrer sig
ellersspaa mange Maader. Nu skyder den sig op , saa at den kommer ossor lige-
som den Luftsyti, som tændes- i den nederste Luft, blussede i en Hast op ad: eller
ont man ville forestille sig en Raquette der vendte lige op og ned , og just idet sam-
me tændes i den nederste Ende-. Nu skyder denne Bevegelse signed, saa at det
lader for Øinene ligesom det kom nærmere Dette maae vel give Anledning til at
de troe i Grenland, .at naar man sloyter kommer Notdlyset nærmere Jblant de
allereenfoldigste paa nogle Steder i Norge ere og nogle som troe, at naar man vif-
ter derimod med et hvidt Lagen skal det og nærme sig mere-. Nu breder det sig saa
ud at man knap kan see det mindste Lys, men naar man vil ret noie agte derpaa,
skal man merke en Rog og et og andet dumt Blns. Derpaa samler det sig ien
Hast saa tykt at det sees stort og herligt.
Hvorledes ellers den indvortes Bevegelse eller Glimterne paa mange Maa-
der kan ligesom skinle den rette Bevegelse i den hele Btte eller det ganske Nordlys,
kan man ved Leilighed see: thi undertiden bliver Materien saa tyk, at der intet Lys
vil vel lade sig see paa det Sted , men den ligger- ligesom en mork Resg i Luften ,
hvorpaa den kan tyndes, og man merker i en Httst ikke andet end Materien har
skudt sig snart en heel Grad frem eller tilbage, da det dog er intet andet end at den
Materie, som lidt tilforn var ikke beqnem at lyse , ien Hast begynder at vise sine
Glimter, og det ofte tversintod den rette Bevegelse, som ere hos den samlede Mate-
rie, saasom et Nordlys trekker sig med al sin Materie fra Sydvest til Nordost.
Nu seer man den allerforreste Rand, sont er nærmeste imod Nordost, at blusse
smukt; men da Nordlyset ofte er bredt , kan det bagerste enten være saa tynde, at
det behøver nogen-Tid at samles i , eller og kan det være for tykt. J det mansnu
eer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
