Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Cap. V1«1. Om Nordlyset - - 415
sees saa ganske lige i Rord, saa falder det dog imod den Katit af Himmelen for-
nemmeligen, enten Buett kan siden dreie lidt mere om til Østen ellerVeste11, ihvor-
vel den sidste er egentlig den rette Kant som deii ofteste fornemmes at holde sig til.
Meii endskiont Veien er mest kiendelig mod Rorden, feiler det dog ikke, at den jo
ogsaa mange gange, allerhelst i de nordligste Lande , sees at gaae ikke allene fra
Nord Nordost til Nordvest, men den gaaer h-oiere, saasotn fra Rordost eller Nord
Nordost til Vesten, ja vel undertiden-fra Sydost til Sydvest, hvilket er dog ikkun
sjelden. Derimod indfalder det tiere, at den staaer fra Nordost til Sydvest, og
ofte trekker sig mere imod Sonden.
Denne Deel af Nordlyset er merkelig at see, efterdi den sees sielden og er
derfor des mere Agt værd. Det forandret sielden sin Anseelse, men staaer som en
meget bred Regnbue, dog saaledes, at den er langt bredere, ligesom det ogsaa siger
sig selv, at den ogsaa viser sig sterre i sin Rulideel, naar den gaaer tvert overHitn-
tnelen, end nogen Regnbue sees. Ved denne Bue er ogsaa dette at merke, at det
er ikke ret ofte at den paa begge Sider gaaer lige ned til Hoi«izoiiteii, thi hvor- deri
har tykkeste Materie kan den rekke lige ned, ellers feiler der gierne noget deri, efterdi
her kommer dette igien som for er meldet·, at den tunge og lange Athmosphcere at
see igiennem ved Jorden , gior en Slags Forandring i Synet, og ligesoni udspre-
der Materieti for Øinene, saa at deii ei saa vel da sees. Undertiden sees ikke denne
Bne ganske heel , men kun et Stykke deraf, saa at det lader som der feilede Mate-
rie saa den kan ikke lyse paa et vist Sted. Undertiden lader det for Øinene, at
saadan en Bue staaer stille, men i Almindelighed trekker den sig dog op og frem,
endfkiont den ogsaa skyder sig ned. Denne Bueseer man paa det allerklareste,
naar den er maadelig hoit oppe paa Himmelen , thi er den for lavt ned i Horn-on-
cen kan man ikke saavel see dens Farver og behagelige Lys, efterdi der vel da mere
kes et Slags Bevegelse, men den forer ikke saa meget Skin med sig, som naar
det kommer at staae høiere op og ligesom mere aabner sig for Øinetie. Naar denne
Veie kommer lige over Hovedet mistes ogsaa dens rette Farver , da det lader lige-
som Synet trænger for noie igiennem den tynde Materie, saa at ofte kan der lige
over Hovedet intet sees udeti allene ligesom en Rog eller et meget lidet Skin , som
af de øverste vandlose Skyer man seer naae der gaaer tunge og morke neden under;
naar den nu har trekket sig forbi Zenith og er kommen længere hen, kati den under-
tiden sees igien, efterdi den kan være kommen saa langt hen, at man seer ikke just
tvert der igiennem, som tilforne, men seer mere paa lkraae hen, hvorved man faaer
Farver og Lys igien i Betragtning», hvoraf det viser sig tydeligt, at Materien er
mere tynd end bred, thi hvis ikke det var, saae man den ogsaa glindsende med samme
Farver lige over Hovedet, som,naar man seer den lidt mere paa tveka
Men det allermerkeligste hos denneBue er Farvev, hvilken ikke allene viser
sig som hos andre almindelige Nordlys, meii har dette frem for andre , at dens
Farver vises mere klare og ordentlige, og at den hader alle Regnlmens Farver-
Disse ere saa-vel beskrevne og merkede af Barn-ov, at jeg jnst her vil anfoise halis
Ord derom: J saadali en Bue, siger haii, seer man altid alle Regnbnens Coitleit-
rer, og det undertiden meget renere og klarere endi nogen Regnbue , dog i en for-
rykt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
