Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
416 · Om Nordlyset. Cap v11".
X
tykt Ordeti, saa at i Stedeii for den rode Farve er altid den øverste i en ret Regn-
bue og de andre folge derunder i deres Ordeti efter hinanden, saa er her den rede
Couleur den underste, derefter komme Oraniegtmi, Gr-on, Blaae, Purpur, og
Violet, som er den oversteFarve De nedersteFarver vise sig forst og staaelcengst,
blive og altid frede, de overste feiler undertiden; den Violette sees enten ikke eller
meget sielden, hvortil Aarsagen maae nok være enten at Farve-i kommer for noie
overeens med den morkeblaae Farve som Himmeleii selv haver om Natten i klart
Veir at den derfor ikke ret vel kan skilles derfra, eller og fordi de violetteStraaler,
som af Experimenter ere bekiendte , har den svageste Kraft at skinne, og derfore let-
test kati formorkes, thi den overste Mand as alle Nordlys er altid mork, enten det
har Farver eller ikke; da derimod den nederste Rand, som vender imod Nord, har
altid det klareste Lys.
En saa ordentlig Bue paa Himmelen af Roedlyset sees vel ikke tit, dog er
den bekjendt i de nordijke Lande , og den Bue som skal fremvise stg med saa mange
klareFarver, og saa fuldkommen og ordentlig lade sig see, behover saa mangeTing
der skal stode sammen til dens Fuldkommenhed, at den kan kun sielden sees, end og
i de Lande hvor Nordlys er faa godt som dagligen. J den Egti hvor Barhov boede
havde han nok observeret den , men saa sjelden, at der kunde være 2 a 3 Aar imel-
lem, efterdi den behover som alt Nordlys klart Veir-, og især meget reen Himinel
med Kulde og bestandigt Veir. Den maae staae paa en Hoide oppe over Hori-
—zonten, ikke saa lavt at man derfore ei kan see Farveriie, og ikke saa hoit at Synet
gaaer igjennem og derved seer ligesom for noie til: Materien maae ikke være for
tyk og ikke sor tynd, thi begge Dele hindrer Farveriie, ligeledes maae Materieti
drive imod en viß Himletis Strekning , der passer sig just med det Sted hvor Ob-
servator er, at han ligesom kommer midt i Bueii, just fra den nordlige Kant, som
er ligesom Nordlysets rette Hiemz saa at, dersom det er fra den Strekning lige i
Mord, maae Bueii trekke sig saa sagte frem imod Sondenz er det mere til Øster
eller Vester, maae og Buen trekke sig mere imod den Kant. Ellers sees disse store
Buer ligesom med et Slags Forskiel, efterdi de fra et Sted kan oftere sees end fra
et Andet; thi paa et Sted er det vanskeligere at alle Dele kan slaae ind; paa et
Andet hender det oftere. (
At disse Buer er ogsaa seede andre Steder end i de nordiske Lande er vel
rigtigt nok. Saaledes fortælles der om det store Nordlys som 1721. den t Martii
blev seeti Tydskland: Fra Gießen beskrives det saaledes: at der faaes i Nordett
en merkelig lys Bue 31 Grader 50 Mimiter hoit oppe, men saa snart den begyndte
at stige hoiere op blev den alt mer lys og skinnende; og fra Mcissen merkes dette:
at der præsenterede sig igiennensts Skyenet Spektakel paaHimmelem ligesomdet
kunde bestaae af Regnbuer der tumlede omkring hist og her iblanthisuanden· Act.
Brud. Lipc pro Ani1o 1721. Mere af Underretninger here ikke herhid. - Men
endskiont dette ikke i alt beviser at det har vceret en saa ganske ordentlig Bue, er det
dog-ikke heller saa uligt dertil, thi de forste Underretninger fra et Sted kan ikke
MVC saa ganske ordentlige, allerhelst naar de handles med en Uvißl)ed. Saa me-
get er vist, at man af alt kati merke, at det har været en Art af dette Slags Bulez
in
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
