Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
428 Om Rordlyset.· Cap. vu-.
–
om Nordlyset for Aar 1753—. Hvorfore— stige disseDiinster ikke alle Aar lige op
son1 andre Dunster, og saaledes giore altid Nordlysets Skiii lige sædvanligt, idet ·
ringeste paa samme Steder og samme Aarets Tid? Skulde Jordeii i mange Aar
iRad givespas sig de dertil tienlige Dunster, eller skulde den eller Luften-undertiden
af andre Aarsager-miste- densEgenskab at opgiceste sig eller komme iGier, atskiniie
og tænde sig an? · « ’
Ville vi bringe de Bevis i Orden hvorpaa man egentligen vil bygge den
Mening-; at iRordlyset ikke alletider lader sig see, men haver lange Tider hvori det(
er borte , synes disse at være de fornemste: thorst finder vi i nogle af vore ældste —-
Scribentere, som især Antor speculj»regalis, at det bliver nævnt som noget der
horteGrsnland til , og var fremmed fra Norge Deraf maae sluttes: var det
saa ubekieiidt i Norge og paa Helgelatid, hvor Autor skal have boet, at det ved
Sagn maatte haves fra Gr-onland, var det ogsaa ganske nbekiendt i de andre
Lande som ligge ·Sonden for. Dernest at gamle Scribentere, og deriblant flit-
tige Observatores, har ei anfsort det i lang Tid; hvoraf maatte sliittes at dersom
·de havde seet det , havde de og skrevet derom , ligeledes er det bekiendt as alle i vort
Seculo, at det virkelig har voxet og udbreder sig, hvilket baade lærde Mænd med
deres gode Observationer har beviist, og man har ogsaa andre Underretninger fra
andre Folk. «Med alle disse gode Bevis afgjores ikke Sagen saaledes at det jo sy-
nes rimeligere, at Notdwset stedse har været seet. Endskioiit nogle Tider og nogle
Aar kan giore en merkelig Forskjel i , hvorledes dette Syn sees. Hvad den forste
gamle Amor angaaer da skriver han imange Ting saaledes , at man jiist ikke syn-
derlig vel kan antage det som Troens Artikler , og fordi han tier med Norge, mm
taler allene omGronland, synes dog ikke dette at være sagt derved at det ikke faaes.
Det er jo ikke urimeligt at tænke, at han har været af den Mening, ak Gwnkand
har været Nordlysets Hient.. Paa samme Maade sskrives der endnu, da Trium-
hiems Stist angives derfor , ihvorvel det kiendes saa godt paa de andre Steder,
;a"t eii som vil gjøre sig den Uleilighed om Natten ’»at· give Agt derpaa, seer det lige-
saa-vel ved den sydligste Deelaf Norgseogi "Christiansand, om ikke saa tit og saa
stort; dogtjit og stort nok. Denne Meiiiitg erTorfkrus af. Han imodsiger baade
denne.Aiitor og Peder Cl;iukI«öit, thi han beviser ved det at haii selv har seetNord-
lyser paa Carmeit ved Stavanger, at Clanlfoii har taget sei-l,, som har allene an-
sat det for det Nordligste af·Norge, Jsland og Gr-oiila·nd, ligesom det ei kunde
komme hsoiere op:s- Hanhaver og deit ZSDIening om den første Amor, at det beskri-
v"es·as l)am,·paa Grviilandxligesom fra-sin første Kilde ,· sati at, naar han har he-
lkiievet det der ,sees.,".;falder »Beskriv’elsen ’assig selv paa·d·e andre Steder; som ec
Meningen af disse hans Ord: qvod ti lukneti magis» ib1 regiones coeli jnHam—
mere videatur quali a · illa regione coeli«diik«iifuin, dum jllam depinxjcjllud
qUOqckestfckithsi Hcc gsact MP de. »M21Wl1 saavidt, athan endog holder for,
at det ei har »v«æi«etseet «enga«iig»i desnordiske Lande og paa Gronland, hvilket Hr.
Jtistitsra·ad·Reiipus»,··re·snterer., saa at derom behoves intet mere. Man seer allene
heraf," at fordi andreScribentere har tkket en·viß Tid talt om Sagen, derfoisc vil
man haveLyset ganske udslukt, end o«g«pci«a··deSteder og Tider, hvoroin man hazxc
· i e
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
