Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Cap.v11—. Otn Nordlyset. 429
ikke allene etVidnesbyrd, men det endog saa klart, at den galnle Auior skriver ikke
allene fornuftigere og tydeligere end nogen Autor for ham har skrevet ; men og de
fleste efter ham til denne Tid næsten det samme , ja det saaledes at man kan troe,
at han var idelig vant til at see det, ellers havde han nok fulgt den Mening sont
·-ellers herskede, hvor det sieldensaaes, nemlig at udgive det for et Jertegli. Det er
og merkeligt, at han altforer Meninger derom, ikke som sine egne men som laante.
— in sporges hvorfra? Fra de Steder maae det nodvendigen være hvor det idelig
er»seet« og man vidste hvad det var, hvilket ikke kunde være Grenland, efterdi alt
hocid halt derfra havde , var ikkun Sagn; det maatte altsaa være fra fornuftige
Folk som boede i Norge og om ham, thi af de Tiders Bøger var ikkun lidt at
hente, allerhelst de beste Skrifter laae iArchiver og Bibliotheker, og kunde ikke
komme ret langt. At ellers andre brave og lærde Mamd har tiet og intet derom
sremfort, er slet intet Bevis paa andet, end at de enten ei har kiendt det, eller ei
har observeret det paa den Tid da det lod sig see. .
« Det er et uomstodeligt Bevis , at baade Torfoeus og andre har seet dekj
de nordiike Lande , og det end ogsaa paa den Tid da det udbredde sig saa vidt, at
Galkeiidus fra Frankrige har skrevet derom; og siden senere heni Tiden , da man
har Underretninger, at det er seet længere heri i Soltden fra Danmark, saa det
nødvendig ogsaa da maae være seet og kiendt i de nordiskeLatlde, ja endogsaakiendt
som et Luftsyn, der var ligesaa naturligt som de andre; endskiont ingen i Dan-
mark eller Sverige har skrevet derom. Meiti kan altsaa kun lidt indføre derom,
da det er fortiet. Nogle- har tiet fordi de kiendte det for vel , hvilket-synes at hen-
hsore til de nordiske Lande. Andre har tiet fordi de ikke kiendte der; og nogle mas-
ligens fordi de saae Vanskelighederlie deri. - Andre lgietr fordi de havde andet ak
tænke paa.
, Endskiont det nu er saa got som afgio«rt, at Nordlyseti vore Tider har bre-
det sig mere ud, kan man dog deraf ei bevise, at det tilforn har været ganske borte;
men vel , at der folger nogle besynderlige Forandringer derved-, som baade kunde
komme af Materien selv, og vedvisse Tilfælde. . Det er noksom bekiendt, ati de
Lande, sont ligge noget fra Polen, sees det ikke hver Aften, omendsksom det er saa
klart og gotVeii«, at det kunde være seet. Derimod har man de allerpaalideligste
Underretninger fra Gronland, Jsland, og det thdligste af Morge, at, naar det
kun er saa klart at Nordlys ikke beskygges as Skyer , sees det næsten altid,» Demf
seer man , at det er virkelig paa Himmelen, men imellem Stedernebeskygges og
forandres. Foruden dette er det den allerrigtigste Erfarenhed, at paa de Steder i
Norge, hvor man de fleste Aarkan see det saa godt som dagligen, kan det under-
tiden hende at man i lang Tid ikke seer det ,· hvilket anføres for at give Anledning
til at slutte fra en mindre Omstændighed til en st·orre: ja undertiden M man z en
kort Tid see mange store og betydelige Nordlt)s, da det slaaer ind at alle Aarsager
dertil kan tit lobe sammen; undertidett kan det vare isenge),«at—n«ian kati ikkrm see
Nogle smaae M Og CMDM Gang. Saadanne Forandringer ·sees·dagligen.
HMJZ · ·At
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
