Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
cap. Vll. Vin Nordlysetx , 2133
er, er der slet ingen Forikiel paa nogen Tid, men det er paa Himmelen i ondt Veir
og godt Veir. At det ikke sees naar det ondeVeir er, derfor falder Aarsagenftrar
ind , thi vi kan i Taager- og Regnveir heller ikke see Solen. Der er heller ingen
Forskiel paa Høst og Vaar, men det er lige meget paa hver Tid at see, naar kun
ingen andre særdeles Hindringer komme i Veien. Til Bevis derpaa kan man
kun eftertælle iDoct. Horrebovs Meteorologiske-Obfervationer paa Jsland da
man neften skal sinde det flere Gange seet om Vaaren end om Hosten, ikke fordi
det flyver mere op om Vaaren, men fordi der da har indfaldet klarere Veir, ef-
terdi Hosteit ved Soefiden forer mest tykt «Veir med sig.
· · Der er allerede agtet at det Sprrsmaal er ikke saa snart afgjort: omNardlyset Om det ek
haver sine visse Tider i hvilke det enten er mere eller mindre kiendelig, og at disse skulle borte paa vis-
være enten de store Tider, naar man vil paastaae at Nordlys ikke i lang Tid, i mange le» Tider af
Aar har været seet; eller og de Mindre, da man virkelig seer at i klar Hitnmel kan
det end og være skiult og borte nogle Dage og længere, da Himmelen og Luften er
reen og det kunde vel sees, men til den Tid som Nordlyset sees ikke, horer besynderlig
Dagene, der ved sit sterkere Lys hindrer det. Det er derfor ikke afgiort, om Ma-
terien er ikke ligesaavel paa Himmelen om Dagen som om Natten. De som have
givet Agt paa Magnetnaalen sinde derved Leilighed at merke, at Nordlyfet skulle
være ligesaa hvit oppe om Dagen som om Natten. Man finder derfore anført,
at Hr. Vargentin lod Hr. Ekitksm om Dagen vide at de om Afteneti fik see et
sterkt Vordier Nogle som have i taaget Veir lagt Merke til Magnetens Uroligs
hed, har tilskrevet Taagen det; men da man ikke merker dette altid ved Taage,
men altid ved sterkt Nordlys naar det rekker op til Zenith, og følgelig har sinMae
terie lige over os, synes det heller at kunde bevidne, at paa denTid var et sterktNord-
lys i Luften. Fra de sydlige Lande; eller rettere dem som ligge nærmere ved Li-
nien, haver man denne Underretning , at Magneteti der er mere rolig og mindst
mißviser. Der findes dog, som bekjendt er, Steder, som haver saa godt som en
idelig Taage, i det mindste paa visse Aarets Tider. Man veed ogsaa at der er
intet Rordlys at merke.
J Anledning af Nordlysets Navn-er der i det foregaaende viist, at det la-
der sig mest see imod Rovd, eller rettere Nord Nordvest, ligesom det ogsaa sees paa
andre Kanter af Himmelen. Der er ogsaa viist, at det sees undertiden imod Sen-
den. Naar man nu efterseer Hr. Barhovs Observationer, skulle man slutte , at
Aaret?
HvadHisikk
melkant det
helst sees.
heri var noget stridigt, efterdi han fra Norge angiver, atNordlyset ikke vel vil lade modSoaden
sig see imod Synden. Mati maae ogsaa troe denne agtsomme og forstandige Mand
ihans Observationer. Dog er dette derhos at merke, at han ogsaa tilstaaer at
have seet det imod Synden, men ikkunallene den tredie Art deraf , som han haver;
eller de meget store og udbredde Nordlyse. I dette bliver ogsaa mere at agte, at
det slaaer saa ulige ind med Observationerne efter enhver Sted. Man skulde mindst
formode at Nordlyset lod sig see imod Sotiden paa de sydligste Kanter af Notgez
dog haver man derom sikkre og visse Underretninger, dog ogsaa med den Anmerkef
ning, at det er mest de store og brede Nordlys. Endskiont der kunde ogsaa sees
Jii 2 Buer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
