Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
· 436 Om Notdlysce. « cap.v11.
mod Øst og
Pest.
Bieer fra Nordost til Sydvest, ligesom ogsaa fra Nordvesttil Sydost. Man
skulde ikke troe at en saa kjendelig Forandring saa hastig kunde indkomme, efterdi
disse Anmerkninger ere samlede efter at Hr. Barnovs Anmerkuinger vare giorde.
Stedet maae derfore have nogen Deel deri- hvilket ogsaa just kan anmerkes i An-
ledning af det som Hr. Barhov en anden Steds siger, at Nordvest Vindkommer
ikke efter Nordlys, efterdi den Vind kommer just ind af Soen og bringer bestan-
digt ondt Veir. Denne gode Anmerkning slaaer ikke ind paa den sydligste Deel
af Norge , thi hen ved Øelandet er Landet allerede begyndt saaledes at boye sig no-
get op i Øster, at dette bliver just det rette Havveir, der ikke allene efter Bethovs
Ord har sin Strekning fra Notdsoeii, men og ind fra den af Soen1ænd saa kal-«
dede spanske Soe jNordvest· — Ved den sydljgsteKant af Morge, helstØsten der-—
paa, er Nordvest Vinden som ofteste den der renser Luften , og kan i lang Tidom
Vinteren blæse med tor Vind og klart Veir, ja det synes formedelst Landets Besy-
ning at være der den samme Vind, som er Norden Vind ved Trundhiem, hvilket
man seer allevegne saaledes at forandre sig , som ved Cljma er agted· Dette kald-
kaster altsaa ikke Barhovs cTanker og Systema om Vinden, som ei kommer fra
Nordvest efter Nordlyset, ihvorvel det anderledes merkes sydligere, hvor Sydvest
skulde medbringe dette Veir. Dersom det saa noie havde været observeret af an-
dre pait den sydlige Kant, torde vel ogsaa der være merked en viß Vind som ei
derefter indfandt sig. Det gaaer ellers rigtig an, efter Hr. Barhovs egen Sæt-
ning og Mening, at vise, at denne Forandring kan giore at Nordlyset kunde bedre
sees j Sønder, om det end var mere sydligt· Hltn trekker selv denne Slutning
deraf , at det onde Veir , de tykke Skyer og Dunster som ere i Luften just iden
Linie hvor igiennem Lyset skulde være tilbragt, lettelig kan skiule og hindre, at et
saa svagt Lys ei kan sees, hvilket gielder om den hele Linie fra Nordvest til Sydost.
Derimod naar dette Skiul er borttaget fra Begyndelsett af for dem som ei af denne
Vind altid vente ondt men oftere godt Veir , kan ikke allene Nordlyset blikke for-
end Nordvest kommer , men , fordi det trekker imod , ogsaa trekke fra Sydost til
Nordvest, som andres Observationer ville bekræfte -
Det er ellers merkeligt som nogle holde for, at ikke allene Streknjugen imod
Nord gior meget til at fremvjseNordlyset, men at der er og Forskjel imellem Læiig-
den i Øster og Vestek. Det har ogsaa været antaget som en afgiort Sandhed, at
Kuldett feles skarpere i de vestlige end sostltge Lande , ihvorvel de ligge begge ved
Soesiden og have een Brede sammen. Hvorvidt dette kan enten antages eller for-
kastes er ikke saa lige afgiott·. Det er let at fatte, at de Stedet-, som ligge hoierei
Luften og længer fra Havet , Ende en skarpere Luft og Kulde end de som have Luf-
ten mer temperered ved Soenz dog maae man tilstaae, at Steder ved Soesiden
paa een Brede men forskjellig Længde ere ulige. Enhver veed hvilken Forskjel der
er imellem Grsonland og Morge, da dog de sydligste Steder i Grsnlaiid ligge paa
samme Brede som det sydligste af Trundhiems Stift, hvor der ikke allene inde i
Fiordene er godt frugtbart Land, men end og høiere oppe i Landet. Der synes at
være en meget kiendelig Forskiel, men Aarsagerne ere nok at udlede af Jsen i Lan-
det, som iGronland bedre kan legge sig, fordiHavdamperne der har ikkedet thm
- om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
