Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Cap.y11-s VmNorcdlysen 447
disse Meninger. Et og andet falder efter vor Tids Forklariitger noget haardt, thi
et neddryppet Jldregn der skulde nedflyde i vor Athmosphcere, eller ogsaa eet-Sky-
erne skulde vcere ligesom en-Perse, der trykker saa haardt, som naar man presser
Must udafxet Ædle eller en Drue-, ast den spruder ud paakalle Sidser,«: kan man ikke
saavel sinde sig i at tage imod. Imidlertid- er der nogle gode Grundridsninger
deri, saa at en Arjikoteles, seneca, lelus, som kom siden til, kunde«gi—gtre det
bedre; og dersom-ikke de afskyelige Spøgelser var kommet’imellem, havde man
as de Ting som nu ere i Arbeide, kunde vcere længere drevne; men da Prasterne»»
Ram begyndte i de-h:edenske. Tider at giore Mirakler deraf-, og da deisidenblebe
opkaagede as Kirkefcedrene og andre troehiertige Efterfølgere , —smaat«te ogskundeder
ikke randsages nøiere esterisAarsagerne ei-Naturen,’ efterdi-det,varligesomsiirjgaax
inden for Forhænget, og see det an med Nysgjerighed som burde vare-urandsagse,d!
, Af disse første Philosopher havde de efterfølgende Nytte, thi fra-dem sinder
man mere modne og rimelige Tanker. - Ellers ere nogle af deres Meninger af den
Ar;t«at—»de kan beholde-s, og andre derimod maae man lade sasre.’ Saaledes-er det
ikke-urimeligt»og daarligt at-Akil’coreies holder for,atNordlys er virklig brænderisd«e
Materier, som ere akitcendte af en særdeles sin og subtil Materie, som derved: og- til
dette Brtlg maae ophittes; men der er dog ikke vel troeligt naar man nøiere seer til
hvorledes Lyset skikker sig , da det bliver ved Anmerkninger saa godt som øiensyn-
lngtz at det sees ikke fordi det selv brænder, men fordi det oplyses fra en anden
ted. « ’ · ·
Det-lader-vel noget underligt naar Seneca er as den Mening ,· asStiM
nerne ved deres hastige Omløb og Bevegelse kunde foraarsage en Varme ,’ som
kunde anstikke en Materie som var saa langt fra dem; men naar man erindrer at
de ansaae ikke Stierner at være saa langt fra vor Athmosphcere som vi vide de ere:
at de heller ikke holdte dem for at være stille staaende, men hele Himmelen at omf-
velte sig-, og nogle Stierner at løbe om ,- seer man at det kommer ikkltti an derpaa-
at deres Astronomie var ikke kommen saavidt som man nn veed deraf ; mender var
en synlig Rimelighed deri, at en stethevegelse bragte Jld tilveie og kunde antænde
saadanne Materier der- var villige at fatte Ilden. Naar man nøie betragter denne
og nogle as de Gamles Meninger, ligne de noget deres Tanker som endnui denne
Tid udleder Nordlyse«t as Electri"citeten. - · ·« ’
reise til Jszland forat see hvordane Pommeraneer voxer. Kait man intet om Rovd-
lyset faae fra de nordiske Lande , bliver det ikkun seent at hente noget fra de andre
Steder, ja man maae tilstaae de gamle- Philosopher, arde har gietted medens-ere
Forstand og Rimeltghed end man skuld·e forestille sig i en saasubekiensdt Sag, hvori
der var næsten det verste at sige hvad dervar Nordlys og andre Lustsi)cl. Man
haver endog i denne Tid Beretning om et Luftsyn som skal sees i Persieii og sad-
bryder med Jld»i Luften. Nogle holde for at det skulle være en Art af Rordlyset;
men deres Mening er nok den runeligste, som giore det til et ganske andet Phæno-
menon,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
