Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
448 Om Nordlyset. Cap..v11.
menon, og heller tillegge det sin Aarsag af Solens Varme., end af Polens Kulde.
For os er det vanskeligt heri -at giore nogen Slutning, efterdi Persianerne give os
hertil ingen anden Anledning , end selv at reise hen og see det. Lige det sammevar
getfog med de Gamles Tanker om Nordslyset, efterdi Slutningen skeede for langt
er M. · · . : . ·
· Endogsaa i vore Tider sindes adskillige underlige Meninger om N«ordlyset,
der ere mere ingenieuse end muelige. Man kan i nogle see nogen om ikke megen
Rimelighed. Her kommer dette til , at de Vanskeligheder som mode ved Nordlw
see, gstzor at faa falde paa een Mening, men ligesom deres Hovedlyst er, og ligesin
de synes med levende Indbildning at have fattet en eller visse Ting si Naturen, giop
res undertiden deraf Slutninger. Man kiender visse private Folk, som ere" af dele
Mening, at Nordlyset som man seer ved den kolde Pol, og ventelig saavel ved den
Sydlige som Nordlige, er enSlags medskabt Materie, der kunde ligne nogenledes
demorke Beelter sotn sees om Satumo. Disse ere nu saa bekiendte og beviiste, at
derom behoves ikke noget videre Bevis- efterdi de eenstemmigen ere feede og Mec-
kede- ikke som noget der haver en ordentlig Gang om Planeten, men uordentlige
Af dersom hos dem er agtet er og Slutningen bleven denne: at de skulde lignevore
Skyer og være en flydende Materie , men have den Bequemhed af Naturen, at
Solens Straaler deri kunde bedre samles og opfanges, og vedHielp deraf ligesom
af sen Refraction falde med bedre Varnte og- kraftigere Virkning ned paa Plane-
ten, der ellers ligger saa langt fra Solen. Saa holde Astronomi for, og paa dette
er denne Menisngbygged at ved de kolde Pole kunde man slutte maatte være3 i Luf-
tensen saadanMaterie der kunde have samme Aarsag og Virkning paa vor lille
Planet, som det man seer ved den Større. Matt dannede her ikke noget Nyt eller
giorde nogen nye Materie; thi at saadan Materie er og har været til tilforn, sees
med-Øinene ved en anden Planet. Det vanskeligste var at faae Skye og Lys der-
til. Mett Autor for denne Metting svarer hertil: at det er ikke vanskeligere at faae
Lys tildenne Materie; end til den som virkelig lyser i Nordlyset, ihvad den end
er, thi man har af Erfarenhed merked, at Lyset i Nordlyset kommer meget an paa
om Materien er maadelig samled, og man seer , at dersom den er for tyk, hindres
Lyset og Materien ligger allene sont en tyk Reg, og lyser allene her og det hvor
den er tyndere; er den for tynd, da er den og saa vidt udspreded, at der kan intet
Lys være deri, efterdi Partiklerne ere for faa og ei kan sees. Dette er ligesom
hoved Anmerkninsgen for Lyset, i hvad end Materien er af. At dette Btelte ei sees
altid og med Øinene, kommer deraf at Materien er igiennemsigtig og ydende, paa
saadan en Maade at Øiet kan gaae derigjennem og op iden tynde ther, lige-
sotn man kan sikkert troe Beeltet er om Saturno, thi ellers maatte der være en
tdelig Skygge; men just dette at det er langt borte , gior at det- sees og ikke nær
bes- . Dentie Materie skulde ellers have som sit Hlettt ved Polertie og egentlig
være det blaae Lys som der stedse sees , der undertiden breder sig mere og mere ud ,
kan ogsaa have et Slags Jrregularitet saavel sont Beltet om Satttrmts. Vilde
male end have dette derimod: at naar saa var, maatte Virkningen deraf vare, at
der ikke maatte vare saa koldt ved Polertie sotu det er; moder derimod dette, at
der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
