Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
474: Om Rorges Hav; cap.Vlll.
av. Af Soefolk derimod bliver det almindelig kaldet den spanske See, uagtet
at Landbeskrivere ved dette Navn forstacie ikkun den Deel der ligger uden forSpa-
n·ien, og siden give detNavn af marea uitanjcutn, Brjttannicutn, Hjbetnicum,
efter de Lande det støder paa. I denne Mening er det og nogle kalde
Nordsoen den hele Strekning saavidtNorge gaaer, end og fra cZerrland til Naad-
cap; men jeg følger her, siden jeg haver med Soen at bestille, Soefolk, der regne
kun Nordsoett til Hetcland: derpaa kommer deri spanske See eller det store Ver-
dens Hav. · Af de anførte Navne kommer intet Norge ved uden den spanske Søe
og Vesthavet. Dette sidste Navn bruges ogsaa; og ihvorvel hele Nordsoen lig-
gsper iVester, forstaaes, og bør hellerikke forstaaes ved Vesterhavet andet Stykke,
end Havet Norden for Stat; thi der er det allerforst man begynder at merke no-
gen Forskiel paa S·oen, skiont noget for tiligt. Den merkeligste Forskiel mellem
dette Hav og det sorige er Viddett og Dybheden, der giør at Bølgerne ere her
uligneligen større, dog ikke spidse og brydende, efterdi de gaae overlangt. Disse
kalde Ssoefolk de spanske Drenge. Og ihvor store de ere , kan et Skib bedre
berge sig i dem end i de mindre i Nordsoen. Disse Bølger komme dog aldrig
saa store ind mod Landet iNorge sotn de var ude isHavet,’ thi uden for hele Norge
findes Riv mange Mile ud i Havet, og saa snart Bølgerne komme derhen , for-l
mindskes de, og siden imod Landet blive som Nordsoens. «
Mord-ener « Det tredie Hav er Nord- eller Johaver. Dette Nordhav maae for
Jshaoet. Navnets Ligheds Skyld ikke ansees for det samme som Nordsoen. Ved Nordya-.
vet skal egentlig forstaaes det Hav som ligger Norden for Norge og det øvrige faste
Land iNorden af Europa. Nordhavet og Jshavet bruges af nogle i Fleng, saa
at enten der skrives mere feprenmonale eller glacjale regnes detfor det samme; an-
dre skille Jsshavet derfra , og regne Jshavet fra Nova Semla til det Forbierg
-Tsknkerskoi, og da skulle dette Hav ikke henhøre til dem der støder paa Morge.
Nordhavet haver paa de Steder, hvor det rekker tilNorge, ingetth, der.
enten legaes eller kommer drivendes. Jsen maae uden Tvil følge Landet saavel
som visse Vinde og Strømme derfra Det første er ikke saa underligt, thi det
dybe ogkurolige Hav-, og især den daglige Strøm og Bevegelse ved Flod og Ebbe,
kan deri giøre fuldkommen Hindring; men at der aldrig kommer Drivis er besyn-
derligt, da dog Gronlattd og Jsland have denne paa Steder langt Sønden for
det nordligste af Norge, saa at man kan see, at Jsens rette Hiem er dem nærmere
Rækeved, eller Træer der komme drivende iSeen, og ere saa bekiendte i Jsland,
komme og til Finmarken , hvilket er saa meget underligere, da de omdrivende Is-
bierge og Rakeved ere ligesom i Følgeskab, og mange troe , at Is, der vorer til
paa nogle Lande i lang Tid saa høi at den brækkes af egen Tyngde og falder ud,
sleber disse Træer med; ihvorvel, naar saa skullevcere, maatte Isen seer have taget
til , og sindes der hvor tilsorn har været Verter. Ved Sagn har jeg horr, at
der og undertiden skulle have været seet Drivis ved Norge, ja at end og en hvid
Biorn skulle været der ankommen paa et saadant Fart-dy; men det faaer vel og
kun vcere Sagn og intet mere. ’ ’ «
Ishavet,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
