Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
cap.vlll. Om Notgee Hav. «« 1475
Jshavet, nemlig den Deel af Nordhavet der ligger længere mod Østen«,
haver sit Navn af Is, som er der i storee For-raad. DetteHav legger i det aller-
seneste Jss paa sig ved vaember Maalteds Begyndelse-, og dele slaaer ikke op for-
end iJunio. Dette Notd- og Islmv er især i vore Tider bleven saci bekiendt, fordi
der er giort Anslag og Forsøg paa, om ikke Veiret til Ostindien kunde være atfinde
derigiennem. Hollænderne har sorst foretaget denne Prove i det sextende Aarhun-
drede; men det er ikke faldet Ud efter Ønske, ihvorvel de have ikke sparer Flid og
Omkostning Meti da Ritßland just laae allerbeleiligst til at giore dette Forsvg,
har den kiekke Czar Peter den store ladet fra Archangel udtuste to Skibe, som
skulle undersøge denne Sag. Dette Tog faldt og ilde ud , thi det ene Skib kom
ikke langt ind i Johavet forend det blev siddendei Isen, og Folket maatte flygte
og redde sig som.de kunde; og det andet sik ingen siden hverken hvre eller spørge
til , saa det er vist forgaaer med Mand og Mus. J Keyserindens Annee Tid blev
der giort Forsøg paa adskillige Maader, hvoraf det paa nogen Meiade lykkedes er
at give en Beskrivelse over en vidlvfcig Seekusst Det som ellers kunde videre be-
styrke den Metiing, at der skulle være Omgang at sinde, er at der spores Flod og
Ebbe overalt ved Jshavet« Dette burde tilkiendegive enJgiennemgang forVane
det, og kunde meget bestorke den Mening, at Havet er aabent Norden for, om-
endskivnt det er islagt nærmere ved Landet. EndfkiontBarhov regner det kun for
en løs Skipper Tidende, at der skulle være varmere under Polen, eller at nogen
var4 kommen den nærmere end til 80. Grader, hvor Gerhard de Geer har fundet,
muelig høieste Sommer, mindre Kulde end under den 76 Grad, og fundet baade
Træer·o«g Græß.·- At han fandt Træer var besynderligt om det er paalideligt.
Det sierde Hav ved Norge er den hvide Seie. Dette fortiener heller Den hvide
at kaldes en Bu t end et Hav, efterdi det ligger inden for det store Nordhav , og Sor.
skiærer sig ind i andet imellem Finmarken og det Stykke af Rusiland som blev
kaldet Biarmeland. — Paa Musstsk skal det kaldes Bielo More. Dette Hav
eller See-er det Farvand som i forige Tider blev kaldetGanvigen, hvorved Gans-
sinnerne havde deres Bolig. Deraf laae den hele vestlige Side til Norges Fin-
mark· Denne See er Fiskerig, og har baade Nordmænd, der nogenledes rekke
dertil, men især de Russiske, god Næring deraf, allerhelst disse sidste have efter-’
haanden saa godt som omringed dennesSoe, og ere nesten eneraadige deri. Der
sindes allevegne gode Havne, end og saadanne somKong Christian lehoilovLs Jhuk.
selv har ladet forsone med Jernringe, hvorom mere kan sees i Capitelet om Grænd-
serne. Denne Soe er især bekiendt i de gamle meste-Historier formedelst de mange
Biarmelands Færd der skeede herover. ·
sk »82L8 «333
Ooo 2 . CAH
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
