Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Cap.’ X. OmsStwmsmettsg net-z-
Bevegelse frent ad, gaaer strax den Luft, som er paa Siden af den der drives frem,
tilbage tvert imod den anden, for-at komme i Steden, lige som naar man blaser
ikke lige paa , nteit ved Siden af Flammen af et·Lys, boier ikke Lnen as Lyset sig
fra men tilz Vinde·it, efterdi deter ikke deit Viiid som udblaeses, der rører Lyset-
men Lufteii ved Siden ,, som kommer i dens Sted der drives·bort.: ligeledes naar
man trekker sin Haand med Magt-igiennem Vand, kait alt-det Vand som Haan-
den rører ved drives frem, men det som er paa Siderne gaaer lige tilbage ved
Haandeii.( Paa samme Miiade gaaer det og til medStremmen, som under Lan-
det drives imod den rette Scrvm. « » · »
- Vist nok er det, at dette «t·nerke·s vel egentligen under Landet, dog kan det
ogsaa undertiden fornemmes ride si det vide Hav ved saadan Leilighed. Her er-
allmde meldt, ak inde i en stor-Bugt af’Have»t, kan Strømmen paa den eene
Side gaae imod den der falder paa« den anden Side; nu merker inan, at imellem
disse wcnde Sit-ømme er et Rum; som egentligen kaldes Strønistilr, hvor det vel
ikke er saa ganer Uden ak Sxk.k-m,s dog er der kunflidt, men den sotns er, falder
saaledes, at der er mest-stille midt i, men paa begge Sider driver den: saa sagte
imod den rette Strøm, efter den Maade som er meldet.( Det er ikke alleneste i de
stokc Pligter-, at der gives Aarsag til at Strømmen gaaer imod hverandre-, men
ogsaa ved anden Leilighed , saasom naar Havet formedelst tvende Udlvb og«Kana-
ler, tager tvende Veie, da er det at Strommen delersig til begge Sider: midt-
imellem disse Sider trekkesf Vandet imod-, —
« —· · AsssaadansneIStromme kanman let sintteshvor vanskeligt det er for Sør-
folk·at givre det rette Bestik; thi det er ikke nok ·a«t saadanne See-ømme falde tigg-
som ordentligeind paa visse· Steder, hvor det og ved Fart bliver merkt, men dck
indfalder og ved andre Hændelfer, saasom ved Vindeit , da ofte en Vind falder
imod den anden, og begge forandre Strvmmen og Gangen i Havet. Saadan -
Stwm som-quyer ude i Havet, bliver gierneaf Ssoesolk ikkun an eet om alm’
dckig , da den dog haver denne anmeldte Beskaffenhed- og altfaa bsdts skilses fra dtx -
kekkeStronz. Men ved Havsiden, saavel som indei Kanaler, aa om indei -
ccgat, agtes den nøie ,· og ofte as Svefolk kaldes Landstrvm fellec Strøm-Ik-
ved Landet, for at skille den fra den, som ordentligen falder i Havet. Det er
allerede tilforn anmerket, at Strømmen gemenlig falder udi de lukke-Hav, saasom
i Ogccsizicn’ og den Middellanske«Søe: Nu er derved at merke, at der falder
ud en temmelig Hob Vand, efterdi Strømmen tit er temmelig sterkz lige som nu
Udfarken skeer med temmelig Magt , og en god Mængde Vand derved udgaaer
saa trekkes Sven ind igten paa Siderne ved Modstr·øm, saa at paa den Maade
er der en Correspondence« imellem de tvende ncergrcendfende Hav, og Vandet af
begge rvres sammen og circulere. Derfor er det en Anmerkning af Soefolk, at
Strømmen gemenligst falder ud igiennem Kattegat, men derimod er den enten saa
got som stille eller falder ind igiennetn Deeltm »
Denne Ije eller moddrivende» Strøm merkes særdeles ved Havsiden, hvor «
· den kan strekke sig temmelig bred ud Zi Landet, og er det merkeligt, ae den ofte i ·3
qq 3 Bugter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
