Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
494 Om-Stroltiittetr«.t·’ Cap.x.s
Bugter og ved sterk Strøm uden for er dobbelt, saa ats der trekkeez forst imod den
rette Strøm, som egentligen drives frem i Havet, en Land-Strøm eller Ij-e, som -
kan være sterk og temmelig bred; denne rekker indtil imod Landet, da der atter
imellem denne og Landet gaaer’ imod denne en Streng som-gaaer samme( va som
den svrste og rette Strøm ,· saasotnden rette Hovedscrom kan gaae fra Svnder til «
Nord ;« denne er. det som egentlig bevegersdet hele-Hav ,"-indtilsen Milncer Landet, —
undertiden kortere og undertiden længere: imod denne-gaaer en Landstrva inden
for, efter de Regler, som-viist er, hvilken gaaer da fra Nord til Svnder og herin- .
den for beveger atter igien Vandet udaf denne Strvms Bevegelse, til at drive
imod denne igien fra Sondertil Rovd.’ Saa.at ligesom Bevegelsen:i Vandet
farer dette-med sig, at denistore Strvtni Havet-·setter Vandet imod Landet ien
Bevegelse som gaaer tvertimod den forste; saa setter igien den«·anden Stenens-Ban-
det allernaermest imod Landet i en saadan Bevegelse«som gaaer tvert imod den an-
den ; dog er dette at merke ved den sidste Strvm,- som er nærmest ved Landet-, at
den er ikke af synderlig Far.t, og udenfor alle Nees odeder kiendes den ikke,
men derimod trekker der den rette Landstrvm· sig frem, saa at den sidste er gemen-
ligst ikkun det samme som Stremstilr. -. ·" · -
Det er ogsaa tillige at merke, at undertiden ersHavetii ensaa jevn Bede-’
gelse, at der er ingen Landstrvm eller Jje, men ikkun den rette Havstrotn, som
strekker sig lige op imod Landet, indtil det kan være noget stillere ind i Bugtene.
Paa denne Landstrom, maae de give vel agt, som ville roe srem ved Landet, sat-i
dersom de have Vinden imod, at dog ikke Strømmen ogsaa skal for meget,hindre,
hvorfore de maaesgivre Kroge ind-i Bugtene. Ellers merkes fornemmelig denne-,
Landstrer eller Iie inde iFiorderne, thi saa vidt somdens Beskaffenhed egentlig
er at være under Landet, er den og altid der at sinde naar der er Str(vm i Fiore
dette, efterdi det Vand ved Siderne stiger op naar Strvmmen lvber ud, men kan .
ei saa hastig komltte igiennem det trange Gabz eller og der stoder ind saa meget- »
Vand’ af Havet-· at dets enten kan ikke altstige op paa Landet, hvor-der er- Flod .-
og—Ebbe, eller vel rommeszisFiorden hvor der» ingen er , derfore trekker Vandet sig
- tilbage ved Sider-ne, ligesomdet strommer ind i Midteti» Denne Landstrom merej
kes ogsaa best paa den Side hvor Vinden staaer fra; thi der er Vandet ikke i saa-
datt Bevegelse, som-hvor Vin-den staaer paa Landet.
I almindelighed er Stromtnen baade i Havet og Fiorderne af saadan Be-
skasscnlied, at den fortiener nvie at gives agt paa, formedelst den Magt der er i dens.
Naar Strøm og Vind folges ad , kan en Reise paa Vandet hastig forfremmev,
efterdi Strax-unien ofte gior lige saa meget som Vinden. Det er ellers at merke,
at naar Strømmen er med Vinden gives der ikke saa store Bvlger hverken-i Ha-
vet eller omkring i Fiordenez thi Havet drives da frem uden nogen videre Mod-.
stand, og har ingen anden Bevegelse end den som gaaer lige frem. Naar derimod
Strøm og Vitid gaaer hverandre imod-, er det-af anden Beskaffenhed: her moder ·
to stridige Bevegelser imod hverandre, og derfor givr et sterkt Opvar, thi derover-
ste af Vandet drives af sterk Storm i Luften, som vil have Fremgang, og Van-
det som drives afStrsommen under-. arbeider ogsaa imod og maae frem ; her tnvdder
— a
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
