Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
498 Om Strømmen Cap. x.
Hvad ellers Leeiigdett er angaaende, saa giver den ikke saa meget til Sa-
gen, uden-for at giore Strømmen des mere agtet; thi saa vidt som det eftertrekketide
Vand haver Magt nok til at skyde Vatidet frem med Kraft, enten Renden hvor
igjennem det gaaer er kort eller lang, saa har ogsaa Længden den Beskanenl)ed, at
hvordati den er, kan den hverketi hindre eller forfremme den rctteVirkning i Strøm-
men; men saa meget kan den formaae, at den giør Strømmen mere eller mindre
anseelig, thi jo længere den er , des flere ere og Forandringene as brusende, stilt,
hvirvelet og løbende Vand, der altsammen gior Strommen des tnerebetydelig ,
naar derimod den ender hastig i en kort Rende.
f . Der er tilsorn meldet om Gabet eller Mundingen paa beggeEnder as
Renden, hvilket det og kommer meget an paa , at det stlil være bredt, og vide sig
meget ud efter , ligesom det maae blive alt smallere og smallere ind imod den rette
Rende hvorigiennem Strømmen gaaer. Paa begge Ender af Strømmen maae
Vandet brede sig ud og have en vid Munding, hvori chdet i Begyndelsen fan-
ges mageligt, men siden drives frem med mere og mere Arbeide, efterdi Rummet
bliver alt mindre og mindre , og derfore maae Vandet ligesom det trykkes ind ,.—
drive alt sterkere og sterkere frem. Foruden-dette maae der endnu merkes,
at uden for denforste og yderste Munding maae være en temmelig stor Fiord eller
Jadlob af Havet, hvorved Vandet med Magt kan trænge ind af de drivende
Aarsager, som uden for trykke efter; er ikke denne Beskaffenhed ved , kan det ikke
synderligtvirke, omendstkiontder kunde være beqveitt Situation til en Strøm, thi
der feiler dajust Vandet, som med Magt maae trykke ind; inden for den inderste
Munding maae ogsaa være eti god Aabning eller en stor Fiord, ja, som der findes
paa sine Stedet-, ogsaa det blotte Hav, som paa lige Maade opfanger i Mundin-
gen ved begge Enden Er der nu ikke i det mindste en temmelig stor Fiord som kan
tage imod Vandet, som trekker ind, har det for stor Modstand , hvilket nødvendi-
gen giør at Strømmen bliver ikkesynderlig sterk og brusende; derimod naar Fior-
den inden sorersaa stor, at den vel kan rommeVandet, trekker den til sig med samme «
Magt for at fyldes, da den som er uden for , formedelst det trange Jndløb, voxer
den over-, somden der uden sor lkyder fra sig, for at blive horizontal med den
inderste.
Endnu kommer dette til, at dersom der ikke er aabet Hav, eller i det mind-
- ste en tilstrekkelig Fiord ved hver Ende as Strømmen, maae der være en Side-
Fiord, der tilDeels gaaer noget parallel med Strømmen eller og bred-er sig meget
ud, der kan og have et andet Jndlob paa Siden as Strømmen , hvilket maa tiene
til at giore Strømmen saadan som den behøves til at sette Vandet iBevegelse,
paa det at Vandet kan komme isulds Drist til at gaae ind og ud igietmem denne
Rende eller Strøm. ·
Alle disse Omstændigheder behøves til Strømmene,- otn de stak være"saale-
des satte og dannede at de kaii blive- merkelige. Nu feiler intet uden Bevegelstn,
nemlig hvad der skal sette Vandet i Drift, og hvorledes dette skeer? Dette er som
tilsorn er meldet, den almindelige erotm hvoraf alle de særdeles Stromhme
- ar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
