Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
cap.x. Om Strotnttten. 497
Det forste som nu maae merkes om saadan en Strom er Situationen;
thi den maae være paa et særdeles Sted, saa at den enten ligger imellem to Øer,
eller og som almindeligst er, imellem det faste Land og en Øe. Paa den Sted
hvor Strømmen er egentlig paa det sterkeste, maae Landene være nær hinanden,
saa at der er kun en maadelig Kanal, hvorigjennem Vandet kan rinde. Jo læn-
gere man nu kommer fra dette smalleste Sted, des mere maae Indgangen eller
Munditigen brede sig ud, paa det at der kan samles megetVand til, som skal rinde
igjennem Kanaleti. Nei merker man, at den smalle Kattal haver Land paa begge
Sider baade paa den heire og vensireSide: Derimod maae den have ved begge
Enden eller for og bag ved, Fiorde eller Havk Ligesom nu disse ere store, og kan
have sterk Strem i sig, kommer det at enten Strømmen bliver liden eller stor, om
den kan regnes iblant de store og sterke, eller iblant de smaae. -
· Ved de fleste Strømme, saa vidt som der er en De paa den eene Side ,
gaaer og gierne Ssen eller Havet uden for, og naar det er smaae Stresmme, kan-
det hende sig, at den Soe som ligger ved Siden er ikkun ganske liden, men skaldet
være en nogenledes stor Strvm maae og Soen være derefter. Dernesc kommer det
an paa Grunden og Dybheden i Vandet. Skal Strømmen kunde sterkt for-
nemmes, maae Vandet ikke være for dybt, thi i saadan en dyb Kanal, kan der
vel gaae en særdelis Strem, men da har den samme Beskaffenhed, som en dyb-
Elv , at der fvlger nok sterk Strøm derved, mere dog uden nogen synderlig Susen
og Brusen, og ved det at der er dybt, rommes Vandet bedre, og altsaa gaaer stil-
lere frem. Bunden maae heller ikke være jevn og slet, thi hvis saa er, kan vel
Vandet drives der igiennem med Magt, men ved det at det gaaer frem uden no-
gen Anstød, gaaer det stillere, omendskiont det drives frem med Magt; derimod
hvor Bundeti er stenig og ujevn, der giores Hvirveler i Vandet, der skammer
det sig, suser og gior Allarm,· hvilket er just det som skal sette en Strøm i Rygte.
Forudeti Dybet, kommer det og meget an paa Bredheden, der endelig
maae være danned efter Vandets Mængde paa den eene Side, der og maae være
saaledes , at den er i det knappeste taget. Dersoni Rummet imellem Landene er
for bredt, kan ikke Strømmen blive synderlig kraftig, thi skal Vandet da bruse
noget, maae det tillige være saa grundt, at Stenene ligge nesten over Vandet,
og da bliver det vel en liden Strom, men derved er da intet synderligt at merke;
ikke heller maae den Rende hvor igiennem Vandet skal gaae, være alt for smal, ·
thi ellers faaer Vandet for sterk Modstand, og det bliver nesten det samme som en
heel Bugt, saa at noget Vand kan vel gaae igiennem den smalle Rende, men det
ovrige løber forbie, og soger en anden Udvei, hvorved Strømmen bliver vel noget,
saa vidt som der kan rommes og gaae derigjennem, men ingenlunde saa betydelig
som den kunde have været Bredheden faaerderfore være ligesom maalt efter det
indlobendeVandsMængde, saa at dersom der indgaaer en god Hob Vand, taaler
den at være noget bred, og den kan da gierne være for small, allerhelst om den ikke
er dyb; men lober der ind lidet Valtd, bliver det ingen retskaffen Str-om, om den
er for small.
R r r . Hvad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
