Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-500 Om Strommetip Cap.x.
ordentlig, flyder der ogsaa ordentligeVirkninger deraf, saa at fordi Jordens Gang
er ordentlig, er ogsaa Maaneits, fordi Maanens er ordentlig, er ogsaaFlodens og
Ebbens, fordi dennes Gang er ordentlig er ogsaa Landstrommens, deraf og ende-
lig har det tilsidst samme Beskaffenhed, med de deraf flydende Stremma
Undertiden er der ogsaa Stromine paa de Steder hvor ingen Ebbe og Flod
er, disse ere ordentlige i deres Gang , for saa vit, at de ikke paa nogen viß Tid
gaae mod eller med. Otn den Strøm som falder hvor Vandet ikke paa ordent-
lige Tider vorer og falder, er allerede meldet idet foregaaende, at den meget kom-
mer af Fiordens Beskaffenhed, ligesom den er aaben eller indeluktz iligemaade af
Veiret iHavet, saa at den i alt haver ingen viß Gang, men kommer af Hendel–
ser. Det visseste deri er dette, at den gemenligst falder ud midt i Fiorden , og ind
med Landet; dog er ogsaa dette sine Forandringer undergived. Ligesaa uordentlig
er og Strømmen deraf , hvorom her tales, thi undertiden kan de paa een Dag
mange gange forandre sig, undertiden ere de mere bestandige , hvilket kommer af
Veiret og Havet uden for , ligesom det giver mere og mindre Stroin ind i Fior-
den, og ligesom den kan være bestandig. Om Sommeren naar Veiret er got,
kan Strommen gaae mod og med nogle gange en Dag, ja undertideii hvor det er
en liden Stemn, et par gange eller mere i een Time , thi der er da ingen synderlig
Bevegelse i Vandet , men det lader dog ligesom Vandet heller ikke af Naturen kan
staae ganske stille, allerhelst hvor det er noget nar ved-Havet, thi om der er end intet an-
det som setter Vandet i nogen Drist, pleier dog det saa kaldede Solgangs Veir
indsinde sig, der dog driver Havet saavel som Fiordene noget ihvor lidet det end-
er, ogsaa vidt som dette Veir eller denne Vind gaaer runden om Compasset i 24.
Timer, setter det veli en liden Bevegelse, efterdi det er gierne godt Veir; dog er
tillige Bevegelsen ustadsig, hvilket oiensynslig sees idisfe Strømme; hvilken Ustm
dighed kommer just deraf,atVandet er saa got som stille,da den mindste Bevegelfe
i Vandet, driver det strar en Steds hen hvor det kan vcere; derimod naar der er
nogen sterk Drift i Vandet , maae al anden rette sig derefter, derfore kan underti-
den Stromine hvor ingen Flod og Ebbe er staae længe paa en Kant, allerhelst naar’
den gaaer ikke ind i en Fiord, men er ude ved Havsidenz men derimod hvor en
Fiord er indenfor ,. maae den hastig vende sig, efterdi Fiorden enten fyldes eller
tommes for snart, saa at der efter Proportion enten er for lidt eller for megetVand, —
thorved den almindelige Strøm nødvendig maae snoe. sig, følgelig og de. særdeles
tromme.
Foruden dette er der ogsaa den Forandriitg ved de Strømme som falde
hvor ingen Flod og Ebbe ere, at de undertiden i mange Dage kan være usædvan-
lig stille, og undertiden i lige saa lang Tid sterke og dri·vende, hvilket komnter deraf,
at de ikke har en ordentlig Gang formedelst en viß Vert eller Aftagelse i Vandet-,
men at Storm, Opgang i Vandet og desl-igse Hendelser giore det, at Vandet sit-
tes i mere eller mindre- Drift. ’ J almindelighed er der ikke saa store og betydelige
Strsomme hvor ingen Flod og Ebbe er·, som hvor de falde. Det er ellers merke-·—
ligt at i Elve, saasom i Lougen i Gnidbrandsdalen, er og et Slags Stromtne
der ligne disse Vindstrømme-
Naar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
