Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
cap.x. · Om Strømmen 501
Naar der ellers over Hovedet handles om Stroinme, er megen stor For-
skiel i og Ulighed iinellem dem i Henseende til hvor store og smaae de ere. Nogle
ere meget store , og er især der iblant bekiendt Maskae Strømmen, hvis Rygte
har udbreder sig til fremmede Steder, og givet Anledning til specielle Tractater
derom , til Dissertationer ved Academierne, og undertiden til sælsomme Gißiii«ngek,
I Aarsagen og hvorledes Situationen falder, er denne ligesom de andre smaae ,
saa at der i den Sag er intet Nyt at sremfore. Den haver ellers en lang Reiidse
at lobe i saa at den kan blive stong anseelig. Den ligger saaledes siiiiered oco
Havet, at den paa den eene Side haver det store Hav , og paa den anden iiesten
ligesaa. Formedelst Havene som der modes, og for den ordentlige og sterke Flod
og Ebbe, i detdenne treffer paa en sma«ll Kanal, kan ei Vandet andet end der dri-
ves med en stor Magt, allerhelst Magten voxer ved den uievne Bund as store
Stene som ligge i Lobet. Mosknestreimmeii kan derfor vel settes som een as de
storste Stremme iVerden, og maaskee det er den storste, thi ved de bekiendre Lande
veed man ingen st-orre; men dette er vist, at der er intet usædvanligt og forunderligt
ved den uden allene at den i Størrelse overgaaer andre , og altsaa allene fordi den
ligger paa et beqvemmere Sted har deri Fortrinnet De Lucas Dehes beskriver
ved Færsoerne ere ei saa store, men kommer med den overeens. De mange HifM
rier som ellers haves om Mostoestrommen ere meget urigtige. Der fortæller-, at
en Hvalsisk som var kommen der ind i blev knuser og sonderslidt, atden kunde ikke
staae Strømmen imod da den var kommen den for nær , meii maatte lade sig drive
derind. » Historien synes noget»niißtænkelig Dersom skulde skadc.saada»k ekEM-
turi hans eget Element maatte’ være Mangel afRuiii, og saa dyb er Scwmmm
paa det meste, at en Hvalsisk feiler ikke Vand, Man har i almindelighed gjort sig
de Tanker om Strominen, at alt hvad deri kom, maatte synke til Bunden, og dcc
dreies om imellem spidse Stene , efterdi de Hvirveler man saae i· Vandet, bleve
antagne som Hav Svælg, hvori Vandet sank ned og» borede omkring: men Be-
grebet er urigtigt, thi Vandets rette Lob er, at gaae igienneni sin Rende ligesom-,
just paa samme Maade som sees i en Elv, hvor Hvirvelerne komme af en useka
Bund, og vise at der er stenigt og kntidret. Saalænge som der dersore var Vand
nok for en Hvalsisk at gaae i, kunde den nok komme igiennem, meii ramme-de dm
op imellem Stene, faa at den ikke kunde bruge sine Finner og Fiedre at svosmnie,
kunde den lige saavel her komme til Skade, som man ellers har Exempck paa, ak
den er kommet op imellem Stenene ved andet Land, hvor der ingen Strosm har
været, og ved samme Leilighed er oinkoinmet. At derimod en Binrn i saadciii m.
Strom kunde komme til at lide Skibbrud, er rimeligere, thi ved ham har-Skrym-
men mere Miigt, saa at den Historie man hader derom er meer trolig. En Baad
eller sarteii vilde ogsaa i saadan en Strin være ilde deran,. og være i samme
Omstændighed som naar et· blinde Skieer i Havet bryder ; thi den sterkeMagtville
giore, at det ikke kunde regieres ved Roer eller paa anden Maade, og altqu mggkkc
drive paa Klipperne. —Dette vilde vel gaae til paii samiiie Maade, som man seer-
at en drivende Strøm i en Elv kan splitte cn Stok eller andet Træe, naar det
kommer til at ligge for en Steen paa tvers iniod Vandets Leb og- sterke Magt-
Naar der derfore fortælles, at Strømmen kaii spiirre Træet-, skeer dethvor Træet’
YUW 3 stodes
MvsFiie
Sin-in-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
