Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
302 · Vin Strømmen Cap.x.
stødes mod Stene as Strominens Magt; saaledes kan af Bølger ved Strandkam
ten sterke Egeplattker brydes imellem Stenene. «
J denne og flere store Stromine maae der og nødvendig undertiden for-
nemmes nogen Forskiel, thi lad være Ebbe og Flod giore her altid stor og sterk
Strøm; saa er der dog paa nogle Tider mere Drift og større Bevegelse i Havet
end paa andre, hvilket og giør Strømmen meer brusende. Mere i særdeleshed
giør det meget, naar der er slerk sHavveir, der staaer lige paa Strømmen. Om-
nu Strøm og Vind følges ad, kommer der ind mere Vand end sædvanligt; men
gaaer Strømmen imod Vinden , og disse tvende brusende Magtenwder hinanden,
kan man let forestille sig, ·hvilken·Bevegelse det maae giøre ·i· Vandet, allerhelst
her møder paa den eene Side store Bølger, der blive inddrevne med sterk og uimod-
staaelig Storm, her møder paa den anden Side den sterke Strøtn, som trykker
imod af det heleHav og Vand der er i sin Gang. Mati kan ellers see, atStrom
imod Vind giør en sterk Møie i den frie S-øe,· hvor Vandet topper op, skammer
og bruser i denne Strid: man kan og see hvilken Allarm det giør naar Vind og
Storm driver Bølger ind imod en udsaldendeElv sont kolnm·e·r med nogen Strøm;
men alt dette er dog ikke nær at ligne ved Storm imod destore«Str«ømtne, hvor
Bølgertie alt blive meer og meer hule og skummende jo nærmere de komme imod
Strømmen, og siden iStrsommen kan der ingen Forikiel giøres derpaa, efterdi
alt Vandet eri Arbeide. Naa.r man nu forestiller sig hvilken Allarm Bølger
allene kan giøre,» naar de ere ret i· Bevegelse», saa at man oppe i Landet kan høre
Havets Brusen mere end en Milderfra: Naar man-derhos »este·rtænke«r, hvor
sterk Susen der følger ved en Strøm-allene,· eller ved-en hastig løbende Elv; kan
man lettelig slutte, at her maae være en sterk Susen og Brusen , hvor begge Dele
med allerstørste Magt ere samlede, hvorfore den og høres langt borte.
Der sindes baade iNorge og andre Steder flere Strømme, der vel kan
være store, men fordi alle Omstændigheder ikkesaa støde til som ved Moskoestrøm-
men, ere de heller ikke saa betydelige; ja der er og en Deel Strømme, som ikke
regnes derfor, i hvorvel de virkelig ere det. Saaledes er Kanalen imellem Fran-
kerige og Engelland naturligvis een af de største Strsømme i Verden. Der findes
nesten alt hvad der hører til at giore en Strøm stor og betydelig , saasom Situa-
tionen imellem tvendeHav, at Vandet i Renden stikker ikke dybt, men paa mange
Steder er saa grundt, at det er voveligtsor store Skibe at gaae der igiennemz
at Strømmen der er saa sterk, formedelst Ebbe og Flod , at Skibe ofte maae
kaste Anker med god Vind, allene fordi Strømmen er dem saa sterk imod, at de
maae drive tilbage indtil «loden forandrer sig og hielper dem frem. J alt dette
feiler kun en eeneste liden mstændighed, nemlig at Grunden er for jevn, saasom
den bestaaer af god tør Sandgrund, der er fast og haard; var den derimod stenig
og ujevn, ville den lidt eftergive Most-øe Strøm, efterdi den ellers ligger lige saa
beleiligt som den , til at være en sterk og drivende Strøm-; men» fordi Bunden er
jevn, møder Vandet ingen særdeles Modstand, men kan gaaei—1evntLøb, uden at
giøre store Hvirveler og saadanne Svælg, som ellers fremvtse sig hvor Grunden
er psikket, spids ogstenig —· D
» e
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
