Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tak-. x11; om Øer og fast Lande 529
en halv Snees Mile eller lidt mindre inde i Landet, dog de første som sees naar
man kommer under Landet, og de sidste naar man gaaer derfra. Saaledes kan
man nævne Romodahls Horn, der ere to hoie Spidse, hvoraf den ene gaaet seer
høit i Veiret. Disse ligge en 6 a 8 Mile ind fra Havet. Naar ma"n er dem paa
en 3- a 4 Mile nær inde i Fiordene, kan de ikke sees, thi der er iRomsdahlen man-
ge andre høie Bierge, som synes nær hos lige saa stor som dette Bierg; men der-
imod naar man kommer et Stykke ud iHavet, begynder Spidserne af Bierget
at reise sig over de andre, og naar man er kommen langt ud i Soen, begynder det
ene Bierg egzer det andet at synke ned og gaae af Synet, og naar alle de andre
romsdahlfke ierge ligge allerede bag ved Ruudingen afJorden-, saa intet kan sees-,
lader Topperne af dette endnu sig klart tilsyne: DesSoefateiide har derfor ogsaa
heraf Landkiending som de kalder den. !
thorvel nu det ganske Rige er et ujevitt og klippigt Land, saa er der dog-,
som- meldt er, stor Forskjel Nogle Steder har magre og torre Klippee, det intet
bærer, men allene vanheldesr Landet. Saadanne sindes fornemmelig ude ved See- Ved See-
kantem hvor Biergene formedelst den kolde Vind og raae Luft, som staaer af Ha- Misti-
v·et, endogsaa afklædes, omendskiont der haver været en Jordhinde over dem. Man
kan gierne forestille sig, at mange af de torre Knoller, som nu ligge ikkun som
Skræmsl·er ude ved Havstdem kan have havt Jord paa sig tilforn, og været baade
nyttigere og smukkere; mensderes Grund har været Steen, de have været noget
hratte, og staaet blotte for-Havveiret. Dette har just været Aarsag til, at den nu
staaer afklæd og er ikkun en tor Steen; thi Havveiret har den meste Magt paa
et ophoiet Sted, hvor det har den Bestaffenhed, at den raae og kolde Luft gior
Jorden immer tyndere, i det den maae altid miste noget, og skylles bort ved den
idelige Regn, Taage og utimelig Veir. Ved dette uddoer ogsaa Græßr-odder-
ne, der ellers sammenbinder og holder Jorden fast.
Et Grunden anden Jord , Sandeller Leer, da synker Vandet, som kom-’
mer, igiennem Jorden , men her kan Vandet ikke komme længere end til Stenen,
hvorpaa det maae soge en anden Udvei , hvilken sindes imellem Stenen og Jord-
hinden; men heraf foraarsages dette, at Jorden loses fra Stenen, og altsaa ved
Vandet tyndes mest inden fra, thi deri Mttld, hvori Rodderne skulle staae, og ved
hvis Hielp Græsset stulle vore, den skylles nu efter Haanden saa bort, at det et
« intet mere tilbage, hvorved tilsidst Jordhinden ikalles bort, og Stenen staaer nogen
tilbage. Saadan en Kraft til at blotte Biergene har Havvinden og Veiret ude
ved Havfiden
Jnde iLandet ere ogBiergtopperne blotte, her er det mere kiendeligt, at
Topperne har været beklaedde med en Jordhinde, som visselig assores. Dette skeer
vel ikke ved Havgusten , men ved Kulden, og den starpe Luft,. som folger med de
hoieste Steder. Mait merker at Verterne aftage gradevis efter Høiden i Luften,
og den derved følgende Kulde; endog paa Solsidett falder det Korn som voxer no-
get hoit paa Bterget ei saa got og fast som det der voxer neden for: gaaer man
noget høiere bliver endog Træerne·lesere, oxaa de kan bruges til Creaturenestode
. » W
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
