Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ved Fami- · Naar man nu iTankerneVille forestille sig Riget paa den evre Sidehvordet hen-;-
ger sammen med Sverige, bestaaer det mesti en lang Firldryg, der varer nesten fra-
den.
oven paa Bierget, findes her en hoi Spids og deren anden, men neden sor er der
z 30 Om Øer og fast Liide cap. xll.
og kaldes Veed Foder, saasomRiis, Beet og Bar; da derimodkTrceerne nedeni
Dalene ere faste eller seige: kommer man endnu hoiere sindesintetudenFieldkior eller
bitter Krat, hvid og gron Mose: kommer man til de saa kaldede høie Fielde sees
ei andet end Grus og Steen, saa Biergenes Vexter ere ligesom Barometra til at
maale Høiden. De blotte Toppe ere de der mest sees uden for Landet. Naar
man nu iTankerne ville forestille sig, at man saae den Side af Norge, som ligger
tved Soesiden, maatteman forestille sig knudrede, ujevtie og blotte Steder for det
meste; men naar man kommer i Land, merker man , at de blotte Klipper ere kun
smaae og ikke saavel sees, men ligger ligesom et Landevcern og et Skjul for det
Land som ligger; inden lfor, naar intet andet Skiul er as Øer og Holitier uden
sor, og siden naar man kommer længere ind, sees ikke Kjendetegn til saadanneheß-
lige og blotte Knoller, ja de nogne Biergetoriper sees neppe. . Det er heller ikke
overalt i det ganskeRige, at man uden sor skal intet see uden nogne Klipper· Man
farer og sorbie Jedderen, Lister og andre Steder, hvor man seer-et jevtit Land
uden Klipper, der er temmelig stort forend man kommer til Reisningen as Op-
landet, som haver sine Bierger, der stige i cVeiret .
den svrste Pynt, eller allersodligste Ende ved cBiigsidem og gaaer lige erd efter
saa længe Rigeriie grændse paa hinanden. Her i denne lange Strekning mode ikke-»
store Forandringer, thi de meste bestaaer i, atet Field er ikke saa vildt og øde sont
et andet , en Fieldtiiide er ikke saa hoi som en anden, men her kan være en Dal
imellem. Paa disse Fieldrygge, eller ode Fjelde, sindes et og andet stort Vand,
saavel som og mange mindre, hvoraf Elve udrinde. Her maae man dog ikke fore-
stille sig, at disse ode Ftelde er just allesteds som en Mellemvæg, der var bygget og
mnret imellem; thi ved den sydligste Deel skeer det og at begge Rigers Bcongder
grændse sammen, uden mellemvcerende Fielde, men ere enten ved Elve, Sund eller
andre Merker fradelede. Men for det meste og nesteni almindelighed ere Fieldene
Brystværn imellem dem. Anseelsen af de fleste ede Fieldeser heller ikke behagelig:
Vel er det saa , at den er ikke saa heßlig som de bare Klipper uden for Landet paa-
sme Steder, dog er den haard, thi nogle Steder ere blotte Tinder, andre ere be-
dekkede med Stier , imellem disse og neden sor msoder ensog anden gron Plet , her
og der sindes en Dal der bærer et Slags Græß, enten stivt og unyttigt, eller paa .
en Deel Steder lidt bedre. Dog maae man ikke her heller forestille sig, sat enhver
Biergestrekning er saa ode’ og—fæl; thi sder findes og de, hvor Dalene imellem
Viergetoppertre gaae noget dybere , og ved den Leilighed kan Græß og Busker tri-
ves der, ja paa nogle Steder kan det vel komtne saa vidt, at der og kan groe nogen
Skov , og paa andre endnu mere og bedre. « ·
Vil man dersore ansee denne Side as Riger, maae man forestille sig en lang
Rose med Fjelde, der ere ikke allene hoie, men endog temmelig brede , sidste paa
nogle Mile. Disse Fielde ere vel i almindelighed«vildeog nesten ganske ode for
Judbngge·re, dog ere-— de høieste og blotte Topper de verste; thi naar man kommer
tk
»-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
