Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
550 Om Notges Havner. · cap.x1v.
lige igiennem Træet som de kunde have været stukne med en Syl, hvorved Skibets
hele Bulid bliver utcet og lekker.
Nogle forsikkre at man derimod kan bruge et hastigt Raad, som kan
tiene for en ganske kort Reise og skal bestaae deri , at man tager en heel Mere-
rue med Myrer og alt hvad der er i, og legger ned iSkibet, da Mhretie skal kunde
forstaae den Kutist med fine Barnaale og smaae Qviste at rette alle de Huller hvor-
igiennein Vandet piber ind. Dette skal komme deraf, at Myrene, som selv have
Uleilighed af det indkoinmende Vaiid, nodes til at legge sine Pinde og Naaleri
Hullene, hvorved Skibet tættes. Dette faaer staae for sit Værd; thi ihvorvel det
af mange udgives som en viß Sandhed, hvorimod intet er at sige, veed man dog
ikke at dermed er giort et saa rigtigt Forsøg at man med Tillid kunde forsikkre det.
Man veed vel at Myreneideres Tuer virkelig dekke dem saaledes til med alle de Pinde
og Naale som bæres sammen, at naar man vil gravederi, skal man sinde dem tætte
og torre paa Bunden , endskiont det har regnet temmeligt længe, efterdi alt Van-
det siyder ud paa Siderne, og rinder ned af Tuen ligesom af et Top; men da et
Skib ikke skulle tartes paa den Maade ved noget som skulle fyldeHullene, kan der
noget tviles her paa. De som boe inde i Fiordene myre, eller som de kalde det
maure deres Jagte og Fartoier sont ere lekke, og som det kaldes, stiebare, saa-
ledes: man forsyner sig med nogle Sakke fulde af Myretuer; naar man nu kom-
mer i en Havn hvor der er ganske stille, styrtes de ud·azf»·«»enScek eller flere, rundt
om Fart-oiet. Myrene holdes oppe ved egen og det medfolgende Stovs og Urenlig-
heds Lethed, og deels soge- deels trekkes kil Fart-oiet. Naar de have naaet sam-
me, ktybe og forstikke de sig ind i de foresundne Rifter, hvor de ved at bierge sig
selv , tætte Fart-piet: dog holder denne Tættelse ikke længe; thi kommer man i en
skarp Seiling, skylles Myrene as. Den bruges heller ikke uden til Fartesier som
ere gamle , som bruges til Træleist, og kan , som det heder, flyde paa Lasten. J
en Hiist bruges og Sangmad, eller det som spildes naar der sauges; men er kun
ubestandige welkel Linden har gived Anslag paa en Calfatring som synes ikke
urimelig· Det bestaaer as Vitriol eller capire mortuo vttnoli med noget Slags
Fedt, som Tioere, Talg, Ollie o. d. mere; men om det har staaet sin Prove veed
jeg ikke-
Norges egne Indbyggere udvelge sig ikke allene selv Vinterhavne i Notge,·
men der pleier og gierne aarlig sindes nogle Fremmede som soge Havnene og over-
vintrer, især paa den sydlige og estlige Kant. De som ligge i Rolighed udvelge
gierne de! stille og beqvemme Harme, uden at see hen til om de ikke ere saa ganske
beleilige at tage ud fra; thi paa den Tid de lave sig tilAsreisen, soge de ben paa et
beleiligereSted, hvor de med Beqvemhed kan benytte sig af den gode Vind naar
den kommer. Paa samme Maade benytte og Landetandbyggere, som have Far-
taler, sig af disseHavnerz thi naar de komme Hjem om Hosten have de ikke altid
ved deres Huse beqvemme Havne; de fore derfor deres Fart-eier derhen hvor de
ere, og lade dem der ligge , da de bringe dem tilbage om Vaaren paa den Tid de
skal ud i Farteti· .
De
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
