Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Cap.X11-. Om Rorges Havnen » 551
De rette gode savne ere de som ere tienlige til all Brug, enten deler at
-« . · « . c
overvintre deri, eller at soge derind for ondt Veir , og kunde komme ud igien med H.kaxc.
den Vind som er nyttig til at fortsette Reism Her er det de mange Øer og Hol-
mo, som ligge ude ved Havsiden, komme i Besynderlighed til Gavn; thi Ude imel-
lem dem kan ingen betydelig Soe eller Belger gaae , efterdi de miste deres Kraft
uden for paa Skier, Holme og Landets Pynter. Her er ofte smaae smalle Ind-
lob, da der inden for kan være en temmelig viid og rum Havn, hvori mange Skibe
med Magelighed kan ligge. En Deel af disse ere af hoie Holme og Land saa ind-
knebne, at Skibene som ligge der for Anker, behover de fleste Tider saa godt som
ingen Tilsynz thi det kalt være en maadelig Stotm uden for paa Havet og dog
nesten stille inde i Havnen. Hvor nu en saadan Havn er paa det allerbeste, pleie
Holmene og Øerne stikke noget langt ud fra det rette Land, og dog have de god
Havn nesteii ude ved den yderste Pp.nt,· hvorved er den Herrlighed, at saa snart
et Skib er uden for Havnen er det og tillige uden for alle Skier.
Af samme Havlte sindes der en stor Deel, som ogsaa tillige have nogle Ud-
l·ob, saa at ligesom Vinden blæser«og Reisen falder, kan der udvelges Render at
gaae ud igiennem. Her regner man ikke det, at man undertiden har fornøden at
varpe sig forbi en og anden Pynt eller Næs; thi naar ellers andre Omstændigheder
ere gode , faaer man vel ikke see saa noie paa om man fandt en liden Besvarlig-
hed, naar det kun er sikkert. J Judlobet saa vel til disse de beste Haviie, som til
de forige, pleier paa sine Steder ligge blinde Stene og Skier, som giore Reisen
farlig for deni som ere ubekiendtez men dette maae gode Lodser oprette, som skal
kjende hver en Steen , og at vide at holde fra dem. Maiige andre Judlob ere
saa gode og rene, at der er slet intet som hindrer, enten Banker, Stene eller Skier,
saa at enhver kan med Sikkerhed tage derind uden at tramge til Lods.
Hvor Havnene ligge i Veien for Reisende, blive de efter Øvrighedens An-Gochixstak-
ordning efterseede. Er dle det slet og Upaalidelig Ankerbtmd, pleier der være foledtei·—
Anstalt med Ringe-i Bierget, hvori Touge kan bindes faste. Kong chri-
ikian lV. holl.··Jh·uk. lod selv sekte Jernringesi nogle Havtie iFinmatkem da Mageus
,Hali var der henreist, og skal der endnu sindes Dunge med Hans Majestats Navn-rene
paa» Disse Ringe ere ellers til Deels bekostede af Øvrigheden, til Deels af pri-
Vakc Folk, som har giort Anlognmg om, atde maatte have Frihed at anlegge
saadanne Ringe, for at have en liden Afgift af hvert Skib som deraf benytter sig.
Ringene ere kostbare at sette i Stand; thi forst maae de veere saa store og sterke,
ak nogle Skibe paa een gang kan benytte sig dera , og ligge deri med Sikkerhed
imod et haardt Veir, saa der er en god Vegt og Arbeid paa en saadan Ring.
Desuden skal den være tnddreved iFieldet, da Ringelt er fæsted i en stor og stetk
Jernstang, hvilken maae sektes saa dybt ind i Fieldet, at den skal ikke være falsk.
Her maae efter denne giores et rythull ind i Bierget, og naar Jernstangen er
indsadt, maae Hnllec fyldes og Skangen fælles med smelter Bli)e. Ringe anleg-
ges, som sagt els, allene hvor Havneli har ikke god Grund, hvilket er ikke saaraet
iNorge, hvor Landet er stenigt, og Bunden i Soen paa mange Steder ligeledes,
saa at om et Anker blev udkasket, fæster det enten slet ikke , eller saaledes ved de
mellent
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
