Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Cap.xvl. Om Bunden i Seen.— " — —·«577
feed, at i Flodmaalet er den Forskiel paa Sienene, hvor der er Stengrund, at de
mindste ligge forst ved Landet , derpaa blive de alt storre og storte ligesom man
kommer længere ud. Saaledes kan øverst i Ficeren eller ved Stranden findes
Grus, derpaa smaae Stene, og siden stotre og storre. Paa andre Steder begyn-
des med smaae-— Stene , sideti blive de større og større Mitti har sielden feed storre
forst og mindre stdeli. Videre merkes i· de fleste Strande synderlige Lag af alle
Stene nesten lige store, og det er ganske kiendeligt , at ligesom der i Jorden findes
adfkiliige Lag end og af vis? Slags smaae Our og Grtis, saa sees Lagene af for-
stiellig Steen i de udheldende Strande.
Det betydeligste ved-.Buiiden ere de Kreatnre sotn der have Ophold og Kxcakmcscm
soge Fode. Her kunde Soens levende Kreature incddeles i tre Slags. De som bere tilBuus
leve i Bunden, paa Blinde-i og flyve om i Varidet over Bunden. Det er om-
bekiendt, at naar vi grave i Jorden, sindes der adskillige Slags Kreature anad-
diker og andre, og deribiant ere og Orme af besynderlige Skabninger Alder er
ligesaa i Bundeii i Seen, kan ikke allene stuttes, men med Erfarenhed bestyrkes,
især hvor der falder Flod og Ebbe, thi der blottes daglig en Deelaf den Bittid,der
ligger under Varmen Deri det vil da i Stranden, hvor der er lerig og beqvetn
Grund, omvelte Stene , skal finde mange Slags Vrimmel, ligesom naar vi om-
velte en Steen der ligger paa Jorden. J Bunden selv opgrave Fiskere et Sliigs
Maddiker, derfligneJordmaddiken men ere btittere af Skabning og mere morke
afFarve: Hovedet er tykt, men siden blive de smallere efterhaanden Jordmadk
’diker ligge gierrei Fleng iJorden, allene at vil man soge efter dem, maa det skee
«i feed Have- eller Mark-Jord; men disse ligge sielden samlede, men hver haver et
vist Stuen. · Over Stedet hvor de holder sig, er en liden optoppet Tite, paa den
ligger Valker. Difse for den storste Deel kunde Gange ligger artigen forhoiede,
og synes as Ormens Gang neden rinder oplostede. Ved Titeli er et lidet Huu,
hvor den haver sin Op- og Nedgang. Af Tuen med dens Vaiker kan-Fiskere rig-
tig see hvor stor Maddiken er. De storste· ere de nyttigste, og bruges til Mad paa
Kroge at fange Fisk med.
Andre Slags smaae Kreatttre er der vel og iBimden, ihvorvel de ere ikke
bekiendte. Det moder dem der- siske med Garn, at et Slags Maddik, som Fiskere
paa sine Steder kalde Pilken, kryber ind igiennem Sandboren paa den Torsk,
som staaeriGarnet. Denne er ligere en Jordmaddikend den sorige, men er storre;
saf Skabningen sees den at- hore til Bunden. Det merkeligste ved denne er, at
den paa «en Neit kan tidt-Ere enheel stor Torsk , saa der er neppe mere end sSkind og
Beeii igien. Jeg har giort mig den Tanke, at der maatte vasre flere om det, naar
en stor Torsk skulle kunde fortærer-; men det er mig forsikkred, at ingen har nogen
Tid fundet mere end eenmde iFisken, hvilket synes underligt, Pladen-er kuii lidt
større end en ret stor Jordmaddik. Den maaeenten spilde 1·neget,·-.lig"esom Rotter
og andre Kreature der skaller bort ,– eller vcere aaben inden til, eller have saadan
Dannelse som fortælles om Diervetr eller Fieisrasseti. — — – —-
. )
DVDV Ligesom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
