Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
·Z7TZ « » · · Om Bunden-i Seen; cap.xvl.
Ligesont der paa Landet ere Kreature , der ere dannede til at søge Fode af
Kreature der opholde sig i Bunden, nemlig de Fugle med lange Nebbe; saaledes
findes der Fiskearter, Idet ere og dannede at søge Foden i Bunden, og dersore lige-
ledes-have lange Nebbe J Danmark er Hornssisks«liekiendt. I Norgekiekndes
og et andet mindre Slag-, som kaldes ·Neb-Sil«d.s Skabningen viser tydelig, at
deborei Bundelt med Nebbeiie, og veiiktelig optrekke Maddiker og deslige. Der
er ellers bekienet iTrundhiems Stist et kaldet Siib, om det skulle være den som
kaldes i Danmark Tobisth der har et langt spidst Hoved , veed jeg ikke, men vel
at der iNorge ved hoertLag med en liden Triiespade er opkastet 4 s 5 as Sanden,
og at dei et Øieblik løber iSanden igien om man eistrar slaaer deln paa Hove-
f det·,· hvilket Fiskeriie negter her saa at være.· Nogle asfSoeus Kreature, der ikke
- just hore Bundeir til, kan dog ved Leilighedgrave sig det-ned. · Der sortelles om
- Crocodilen, at deri veed saa at skiule sig i Mudderet, at inret uden Øinene er oven
sor. Flynderen slaaer sig med sine Finner saa ned i-Sanden, at den kan ikke sees.
Den er ligesom as de sendtasgtige Kreature i Vandet. Ved Flugtkart den ikke
undlobe Fare, men- naar den bliver bange, løber den lidt; og derpaa plaskers sig ned
i Sand eller Mudder, hvilket da grumses op, og staaer som enRog over den.
Dette sees rigtig i·Fiordene i Norge·paa den Tid om Aaret,—naar den gaaer op
paa Sandet og holder sig nær Landet.- Andre Slags Fiske, som Aal og flere
Slags sorstikke sig ogsaa iMudderet, ihvorvel de ere ikke as de Kreaturse,"der ere
inde i Bunden; men have i Mudderet baade Ophpid og Tilhold.
Det andet Slags Kreature ere de der og høre Bunden til, men ikke have
Finner eller Fiedre at roe dem op med og slyve omiVanden De som enten be-
see Bunden i Soen saa langt ude som det er mueligt at see , eller og bruge Garn
og Fiskevaadder, finde adskillige Slags Kreature der egentlig høre Bunden til. De
mest bekjendte ere Skiclsisk, saasom Østers, Mußiinge, Snegle der bare deres
Huse; nogle af disse ere røriige, og andre sidde faste paa et Sted , og erexubevege-
lige. Dsr findes en stor MeengdeOsters, hvis Skalle ere saa fast groede til Stene,
at de med temmelig Magt maae stødes derfra: andre Slags Skielfiske findes af
samme Beskasfenhed Det merkeligste herved er, at deOsters der groe paaStene,
« have gjerne den største og sedeste Mad: de derimod som ligge løse, have de største
Skaller , men den mindste Mad ;. saa man skulde slutte, at Skallcst der voxer til af
Gruse, her har besi Næring; men den indevarende levende Snegel, eller hvad-den
maatte kaldes, trives-bestsved Stenen, naar Skalletikke sor kjendeling-mer- ellser ’
om de,’—lig«esom Linidsnegler, skyde as sig en seig og slimagtig Materie der hærdes og
sasmer; men at deraf samles ikke saa meget naar den-sidder ved Steen. Alle disse-
Slags-Skielsiske have noget der ligne Landsnegle, og kan regnes til et Slags Slæg-
ler, med den Forlkiel sont erimellem Lalid og Vand. . De have alle Liv og vore-
sotn er oiensynligt. Deres Føde-have de nok mest as ’«ets·Slags Sliln og ksFed.me·,
hvoraf Soen er fuld-. Dette-legger-sig:kjendelig paa"·Stenetie, saa-men Steen
der tages op af S—o·en, er: ikke allene vaad-, melrtMltrigs-sog glatkat tage paa. Alle
Grunde ere nok ikke lige beqvemme sor Skielsi1k,·dekso·re" findes patt nogle Steder
eti stor Maiigde, paa andre derimod saaeller ingen,.
« De
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
