Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Cap. XV—1. Om Bunden i. Seen: 581
saa let at sige om det Dyde. Der maae dog vel være nogen mere Varine eller
Kulde i Dyr-et efter Aarets Tid, endskiesnt meget mindre end oppe imod Luften.
Det bliver altsaa vanskeligt at giore fast Slutning; thi megen Forandriiig, Fast
der skulde skee efter Tiden, maatte have sin Aarsag inden fra, sra Jorden selv.
Imidlertid er det vist nok , at al Slags Fisk er maver og feed efter visse Aarets
Tider-.
Ved Skielsisk merkes dette rare, at dens Størrelse og Fedme skulle agtes
efter Maanens Gang. Dette er enalmindelig Mening iNorge. Hvor anseeligt
Hummersisketiet falder er bekiendt, dog gi-ores der altid Forskiel imellem den der
er sangec paa-Nye og Næen. « Her maa jeg sige, det er ondt at sette sig imod en
almindelig soregived Ersarenhed: det er ·og vanskelig at antage en Meiiiiig Udeii
egen noie Erfarenhedz thi adskillige gamle og almindelige Meninger, som ingen
har tvilet, er dog ofte ved nye Erfarenhed ognoiere Undetsogning fundne neigtigez
Atiim· Kircherus i hans mundo fuBrerreineo siger , hvor han handler olit Flod ,
at Sklelsiske vises klart og tydeligt ved deres Vert, hvorledes Maanen virker paa
Havets Bulldz siqvjdcin «C011chilia jn fundo maris virtutem lunarem jncres
mento fuo fat fuperqve tekcanrur. Jalmilidelighed maa man tilstaae, atSlSiel-
sisk ere paa visse Tider af Aaret gode og fede, og paa andre siiinige og mavre, en-
ten Maanen er fuld eller nye. Det samme er en asgiortSag ligeledes med andre.
Jeg er færdigereat nægte end at troe at Nye og Mere gior noget til Skielsiskesellcr
andre Dyrs Fylde , Fedme og Maverhed.
Skal jeg derfor sige min Mening om Aarsagen til den Fiskes bestemte
Fedhed og Maverhed, troer jeg det kommer fornemmelig af deres Gydetid Uden
Tvil gaaer det saa til: naar Fiske har samled de fornedneTing, sit-men sinRaiin,
og Hannen sin Jssel, driver Naturen dem til at samles; dertil have de deres visse
Steder og Grunde, paa den Tid skyder Hiinnen sin Rimn bort, og Haiiiteii tid-
gyder sin Jssel som et semeii; begge Dele blandes og ligge paa Bunch, hvor
det lige som Æg, efter Norsk Talemaade, udbreees eller udkleekkes J den Tid
udmavres Fisk ganske og aldeles, der sees kiendelig Forskiel paa den Fiske-3 chkzxe
der har begyndt at gyde, og den der har sin Raun men ikke har begyndt. Kreatin
rene paa Landet vise med reeii Ersarenhed- hvorledes de iidmavres i den Tid de
udlegge eller opsdde Unger. Saasnart de samlede Fiske har forrettet denne Natu-
rens Gierniiig adspredes de, Ja endog Sild, der saa slokke sig, wge da enkelte om»
Nu behøves nogeii Tid at sedes og komme i Stand igien.
Endskiont denneAarsag synes mig rimeligst, kan jeg aldeles ikke nægte For-
andring paa Bunden efter Aarets Tid. Det er bekietidt iNorge, hvad Tid Toesk
og Sild skal komme til Landet. Fiskere vide ikke allene af Ersarenhed at sige:
De skal komme Høst eller Vaar, men den Tid om Vaaren , ja den Uge, saa at
rfkjgksokii vi paa Landet vide, den Tid skal Storken lade sig«see, den Tid Svalen,
den Tid haves Giezgem ligesaa vist vides det, naar den Fisk kommet-, som paei sin
Tid gaaer i andre Seier og er skiult. Aarsagen hvorfore den kommet-, er paa en
beqvcnz Tid ak gyde sin Raiim Paa samme Maade kommer Graacgicssc og
· Dddd 3 mange
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
