Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
582 Om Bund-en i Som Tak-. xvl.
mange andre Slag til Norge om Vaaren sor at udleggeÆa og Unger. Hvor-
forekomme de om Vaaren og ikke andre Tider af Aaret? Det er Naturens vise
Indretning, da er S-.·-mmeren og Dagen varm nok for de spade Unger , da sinde
de beavemme Tiiig til Foden og Opklekkelsen, hvilket alt ere Virkniitger af Tiden.
Kunde man nu ikke haveFoie at troe og giore lige Slutninger om Bunden iSoett«3
Sagen er nesten udett Modsigelse, dersom det kunde gotgiores, som mange
paastaaet, -.at Fisk der gyder, soger saa nær under Landet, at den gndte Raun lig-
gers.1ei got som henimod Flodmaalet. Jeg troer nok ogsaa dette om vsß Slags
smaae Fisk. Det samme kunde og antages om Sild , der soger i Gydetiden lige
op til Landet; men den store Fisk staaer dybere, og saa dybt, at Virkningen af
Solens og Lttstetis Varme, saavel som Vinterens Kulde, kan ikke saa kiendelig
rekke til Bundet1, udeti ved Vandets Omrorelse, og da synes det kun at være li-
den Forandringz men skulde der ingen Forandring være efter Tidet1, da vilde det
være underligt, at Tiden i Soen svarer noie til Aarets Forandring paa Landet ,
og ligesom visse Fugle, som sagt er, soge deres Reder paa samme Tid aarlig, soge
Fiske deres Gydested lige saa accurat. Der kan derfore med heste Grund sluttes:
at Bunden maae pati visse Aarets Tider være beqvemmere, og skaffe frem et rigere
Forraad as det der horer til den smaae Yngels Fode og Conservation.
Det er bekiendt at Fugle paa Landet, endskiont de om Hosten spredes ad,
komme dog om Vaaren igien til samme Sted; ja jeg troer endog, at de soge det
samme Rede,· naar de der uhindrede have udlagt Unger i det forige Aar. Ved
den Ersarenhed, at viß Slags Fisk sanges i Mamgde paa nogle og ikke paa andre
Steder , er det troligt, at den Fisk der er opfod paa et Sted soger samme Egii,
jeg tor ikke sige samme Banker igien, hvor den har været forige Aar, ihvorvel den
i den anden Tid har været langt derfra, fcopuljs hæreket sempek 118dein· Omd.
Paa det jeg ikke her skal sige noget uden Erfarenhed , vil jeg melde om La-
xen. Denne troe alle Notske soger sine samme Elve uden at gaae feilleller iFleng.
Der skal derfore sindes nogle Elve ved hinanden, og i hver Elv, Ja tMundingen
og det yderste Gab for hver Elv, fanges saa sorskiellig Lar, at naar der fra tre
Elve tages tre as de almindelige Fiske, skal enhver, der kiender Elvetie og »Ftskear-
teriie deri, strax uden at sporge sig for , sige i hvilken Elv hver er fangen Saale-
des give nogle Elve seer store Lar, andre smaae, nogle fede, nogle mavre, og saale-
des findes de ikke allene i Elvene, men endog naar de komme »fra Soen og gaae
der op. Paa samme Maade er der og tit Forskjel imelletn »Stld. Det er ikke
nok , at Nordlands Sild er i Udraab , men endog synderlige Stedets, saasom
Gttcsloskns ved Trundhiemz Bingnens, Skorfosens er og bektendt. Dette
kan ellers ikke være underligere end at Gottl og andre Gieß uden Lods flyve om
Vaaren langs med hele Morge, og lige til Nordlandene eller Jsland Der kan
ellers adskillige Ting giore Hiiider og Forandring Saaledes kan ved Hvalsiske
og andre Soedyr nogle Berger Sild drives af deres Vei, og saavtt have de Ret
der troe, at Hvalsisken jager Silden til Landet. J oprigter detNaturetis egen
gode Indretning, hvorefter disse Kreature gaae deres ordeniltge Leb. Det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
