Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J
594 Om Oplandene . Cap. xyll.
Middelvei, og holde for-at paa nogleSteder lonnes Flittighed vel, og paa andre er
Jorden villig. Indbrsggerne i detteOplaiidereasdebesteFolkiLandet.Debeholde »
gamle Skikke, og dersom Normtend ere bekiendte af gode Egenskaber, ere deher
mest at sindez thi der er ingensteds iNorge hvor fremmede Sæder og laanteSkikke
ere mere nkiendelige end her.
Det tredie « ’ Det tredie Oplaiid af Norge skal søges paa de nordligste Kante
Oplcmds af Riger. Ved denne Beskrivelse derover merkes strcir at man ei her maae spaae
sig« etssaa kaldet lykkeligt «Arabien. Dette Opland hører allene til Tert-id-
·hiems Stift, og sigtes der til den Raad af Landet, som ligger imellem Feer-
dene og Sverige. Peia den sydligste Ende heraf findes een og anden Egn der er
taalelig, og haver sine Prod.ukter, saasom øverst i Nummedals Fogderie. Det
andet Opland, som kommer Uorden for, er saa godt som overladt til Finnerne,
der allene kan have en Drist med deres Kreatnrer , og især med Rensdyr. Dette
Oplatid ligger saa langt Mord, at saa snart Landet gaaer i Høiden, møder ikke
allene den skarpe Last , som følger alle høie Steder og Field Egne; men da det nær-
mer sig og hen imod Pole11, maae der vcere en skarp Kulde , omendskiont Landet
var lavt og havde Skint. Det er ellers her at merke, at dette Opland foren Deel
ligner det første Opland deri, at det haver ikke saa ordentlig sine Biergrader og
derimellem liggende Dale , men heller en Anseelse as et vildt Fieldt, der haver sine
mange Topper og Tinde. Man kan altsaa her let slutte, at Landet er ujevnt og
knndret, haver mange sneetaskdeFieldg og saavidt som det ligger under en haardere
Clima end de tvende første Oplatid, haver det flere Flelde med Snee paa, saa at
de ligge der ligesom i sin visse Rad. J Mangel as store og bequemme Dale oppe
iLandet kan det kun lidet bebygges, saa at det er mest øde, og der er kun nogle
faa Bemgde som kan kaldes et Opland , hvilke dog ere af- den Beskaffenhed; at de ’·
ere ikke hele Distritte, men høit et Præstekald under et andet Distriet, som ligger
ude i Fiordene. Naar man derfor vilde giøre en Sammenligning imellem dette
og det første Opland, ere de deri lige, at Landet i begge mest ligner de vilde Fielde.
Dog saavidt som det første ligger under et meer tempereret Clima, kan der og ha-
ves en bedre og meer moden Vert. Derimod ere de derudi ulige, at det første
haver Havet paa begge Sider, hvilket her ikke skeer førend yderst i Finmarken, og
der tør man ikke regne noget Oplatid , efterdi det er saa godt som ganske unyttige-
Naar man vil sammenligne det med det andet Opland, synes det deri at ligne, at
man ved at gaae op i Landet haver ingen See for sig i vente, men kommer, naar
Norge endes, ind i Sverige. Dog saavidt som Fiordene til dels gaae dybt og
Landet siden er small, ligner det paa ingen synderlig Maade det andet Opland, ef-
terdi de Egne som her idet sidste maae ansees det-sor, er ikke anderledes end Fjelde-
Bøygderne ved See Districterne uden for det andet Opland, derefter begyndte
de vilde Fielde, og sideii kom Oplandetz men her ender ikke de vilde Fieldenden
midt inde i et fremmed Rige. . ·
Naar man nn i almindelighed vil giøre siger samled Begreb om alle Opk
landenet—Norge, seer man, at der ere de Steder, som ligge til Flele og haveFiot-
de eller Havsiden uden-for sig. Det høieste Land er midt i Morge, men paascPe
. n er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
