Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Cap.xVI·1. " « " « « Om Oplandene:" ". 595 —
Ender hældet det ned ad. Det bredeste og meste Land er ligeledes saa godt som midt
iRiget, dog lidt·sydligere; derover skal de største Oplande der soges, ligesom
man og sinder der de beste, Man kan altsaa her sige medjum tenuere besti; thi
de ere visselig de lykkeligste som boe midt deri. Skulde der giores en Sammenlig-
ning imellem Soe-Egitene og Oplandene, maae man tilstaae, at enhver haver
visse Herrligheder frem for den anden, ligesom og visse Steder i enhver af Delene
ere sde beste. Enhver haver og sine Farligheder, og maae Oplandene tidt fole
Ulykke af Frost, Elvebrud , og adskillige Slags Skreeder, der vel ikke saa tit sette
dem i Fare sont Stormen setter Seemandenz men ere dog gierne langt betydeli-
gere naar de komme. Ved Soesideii ere adskillige Maader at forhverve·Br·odet
paa, baade i og uden for Landet, ligeledes er der og iOplandene, da·ikke allene
de frugtbare Dale kan skaffe Landmanden Underholdning af sine Agte- men de
ufrugtbare Bierge kan og ved Metaller give mange Ophold. De fleste og beste
Bergverke ere i det andet Opland. Her maae man ikke troe at all Herrligheden
er begraved, og at denne Park haver ligesom samledtil sig all Skatten. Men
Sagen er denne, at i denne Deel er ogsaa de storste Skove, saa at man her med
Magt kan drive-seent hvad man har opfunden J de andre Opiande , ja endog
ved Soekantem er ogsaa funden Metaller, men hvor man ei har havt Leilighed
at kunde bringe dem anden Steds hen, ere de blevne liggende i sin Klippe" og ere
forladte. Mange af de blotte Bierge, som især sindes i det forste og sidste Opland,
kan man sikkert troe ikke altid ere saa torre, fordi Luften har aftorret dem; men
fordi der ere Metalle fomforderve og fortorre Jordhinden.
Skovene i Oplandetie maae endelig være en af deres Herrligheder,. idet
mindste maae Skoven lokke Jndbyggere til et Sted- Dog har man Exempel, at
naar Skoven er udhugget, har man peia mange Stedet saaledes lagt sig efter
Agerdyrkning, at de ei allene har knndet leve, men bedre og med storre Magelig- .-
hed end i den Tid, da all Næriiig vorte paa Træerne. Endnu have Oplandene
de beste Skove; thi ihvorvel man har vidst endog at sindeVeien dertil, er dog ikke
Ødeleggelsen saa almindelig soiit ved Soesiden. Det er vist nok at hvor Bjerg-
verke ere opfundne, maae Skoven bukke under, og med Tiden ganske oprykkes.
Det er et eget Spersmaal: om Skovene i Rorge ere Oplandene til nogen Nytte?
Saa meget er vist, at paa mange Steder glemmes Agerdyrkningen derved, og Lati-
det anvender— alt for meget paa fremmed Korn. Paa andre Steder derimod er
Skoven-visselig til Nytte for dem , allerhelst hvor Landet i andre Maader er
ufrugtbart.
Kunde man derfor faae Indretningen i Oplandet efter Ønske, var det en
betydelig Sag, at der fornemmelig blev arbeidetpaa Agerdyrkningem Dette kan
med faa meget storre Ret tages»»under Betragtning, som nogle Egiie ere deri alle-
rede vidt henkomne. Og om Agerdyrkningentz Maade just ikke kunde paii alle
Steder efter det samme Monster indrettes, saa har man dog Exempel, at Fattig-
hed kan drive den temmelig vidt. De fleste af Oplandene iNorge ere bedre end
de svenske Oplande, efterdi de ikke allene kan have samme Produkter, men i visse
Ffff 2 . Maader
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
