Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
cavalln Om BiergenseondvortesAnseelse og Beskaffenhed 599
Ved denne Anledning forefalder ogsaa dette Sporsmaal: hvor dybt Bier-
genestikke iJocdeii? Her maa man i Forveien have gjort-sig et Begreb om deres
" Høide oven for. Det er vist nok at Høiden er meget ulige; thi paa sine Steder DMSHOidcs
ere Biergelie ikke meget hoie, som foran paaNorge ved Lindesnces, ligesaa paa
den nordligste Kant ved Finmarken. Sandt nok er det, saa ganske smaae ere de
heller ikke, men saa er dog deres Hvide ikke saadan , at den kan staae-i Sammen-
ligning med de rette Bierge. .
- eaar man ude mod Soekanten iBergens Stift og en Deel as«Trund-
leiems Stist vil ansee nogle Bierge, blive de vist nok de hoieste as Reisniisig, da
de stikke meget høit i Veiret; men de ere dog ikke de hoieste Bierge i Morge, naar.
man gior rigtig Reignitig efter den rette Horizont;· thi ihvorvel de store Bieisge
ved Soen reise sig sær hoit, saa kommer-man dog ikke ret mange Mile op i Lan-
det, formd man allerede er hoiere op end den hoieste Top af det storste Bierg, som
ligger neden for. De store Bierge ere lige som et hoit Taarn i en Bye, det synes
at have en stor Hoide naar man er derved, men om Landet bratter noget, og endnu
ikke saa meget , vil der kun lidt til sorend man merker, at det er endnu hoiere end
Taarnet. Det bliver derfor en temmelig Forskiel mellem at være det hoieste Bierg
as Reisning iVeiret, og at være det hoieste fra den rette Fkade at regne, eller om
man maatte sige paa Jordklodelii« thi naar man nu forst regner, hvor høit Op-
landet gaaer i Veiret, kan man være sorsikred om, at ihvorvel det haver Anseelse
af et ievnt Land, stiger det dobbelt saa hoit iVeiret, som det storste Bierg ved
Seen, og naar man saa paa det høieste i Oplandet soger ud det hoieste Bierg, kan
man være viß i sin Mening, at man angiver det rette Bierg for det hoieste.
Hvor uformerkt Landet fra Ser ophoier sig, kunde asmerkes ved Paro-
metra, men i Mangel deraf ved Seilads Uden for Landet. Der kan ligge ved
Stranden nogenledes— høie Klipper , og Oplandet oveii for skal efter Anseelse være
nogenledes jevnt; men man skal ikke komme meget langt uden for Landet, soretid
man seer Oplandet over Klippeki, og naar Klippen gaaer ganske under, sees Op-
landet meget vel. Det Bjerg Romodalwsorn er tilforn næviit, det kan ogsaa
her tiene til Bevis. Det ligger hen imod en norsk Mil fra Seen, hvor det rette
Opland begynder; naar man staaer der neden for og seer op, maae man tilstaae,
at det haver en skisoii Hoide, dog ligger der. udeti for ’»i Fiordeti mange andre Bær-
ge der heller ikke ere"smaae, men synes meget at nærme sig til dets-Høide. Naar
man nu kommer uden for- Landet og seer efter Bierg·etie, sees ikke engang Toppene
af de andre, som laae nærme·re,s naar man seer mere end detehalve Bierg af
Romsdals Horn. « Hvor stort nu dette end er, saaer det taale , at naar man
kommer nogle Mile hotere op i Landet, er en liden Bakke virkelig hoiere.- Det er
ligesom fastsat- atFBterget Pico paa Tenerissa, en as de canariske Øer, skal være
det hoieste Bjerg tVerde·n· Saa meget vil jeg troe, at dets Top er den høieste,
og naar man vilde maale fra Biergsoden’ as, kan det saa være; men naar man vil
ansee et Bierg som det skal ansees, saaledes at man ogsaa regner hvor hoit Land
det ligger paa, sinder mati hoiere Fielde baade ved Jtalien, Svitzerland, ja maa-
skee iNorge og andre Lande. . - . - ss ,
- Vil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
