Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dubhrd.
600 OmBiergetteeudvorteeAnseelseogBeskasfenhed. Cap.xvlll.
Vil man derfor have de hoieste Bierge opsogt i Morge, skal man tage El-
vene til Veivisere, og folge, sotn det heder, Vandfaldetz thi de maae nødvendig
komme fra de holeste Steder, og rinde ud igjennem de lavere. Paa Leszoe i
Guldbraudsdalen skal man see efter hoit Bierg, thi der deler Elven sig i to Aarer,
der udrinder tvertimod hinanden, den eene gaaer sydlig ud igiennem alt Oplandet
til Friedrichstad, den anden derimod gaaer- uordlig ned til Romsdalen. J Øster-
dalen, Roraas og de store Fielde som ligge imellem Guldbrandodalen og Mord-
fiord, skal man soge efter de høieste Fielde, thi derfra udkomme de Elve som rinde
igiennem det hoieste Opland Norge haver. Naar man nu gior sm Gißning hvor
hvit maner over Seen, og hvor stort et Maal det var at regne perpendiculair fra
det Sted, som var jevnt med Seene- overste Flade , og til Biergefodeit, og dernest
den soverste Top, saa faaer man en god Hoide i Veiret , og saa heit er Fieldet.
Nu bliver det en temmelig vanskelig Sag at sige hvor dybt Bjerget gaaer.
At det gaaer meget dybt i Jordeli, kan ikke allene bevises med Biergverkene,ihvor-
vel de bevise ikke meget, thi de fleste Biergverke ere ikke engang saa dybt nedmi-
nede, at man er kommen lige med Havet ; der er altsaa ikkun begyndt paa Bjerget,
thi der ere vel neppe Gruver der stige mere end 6 o 800 Aleit ned i Jorden, og
som disse Bierge ligge ·hoit, gaaer det ei dybt i Henseende tilJord- eller Soesiaden.
Af den store Reisning et Bjerg haver over Jorden skulde man slutte , at det maae
være dybt i Jorden , hvor det uden al Forandring skal kunde bære, og ligesom paa
en Grundvold holde en saa stor Reisning og forskrekkelig Tyngde; endskiont det er
sandt nok, hvad hertil kan siges, at alle Strata i Jordett have saa stor Stokteind-
byrdes af hverandre, da det gaaer ligesom med Hvelvingers at det ene holder og
stotter det andet. Mere at Biergene stikke dybt iJorden, kan fornemnteligen sees
ved Soekatitcn , hvor sorst et Bjerg kan perpendirulair gaae meget hoit i Veiret,
stmx neden for Bierget begynder Ssoen, der paa en Deel Steder kan verre nogle
hundrede Favne dyb. Dersom nu Grunden ikke var det haarde Bierg , skulde
Vattd kunde ade sig under, og Bierget staae lost og falde ud, hvilket aldrig skeer;
thi de Exempler man haver at Bierge falde ud, ere allene at et Stykke af Bur-
get, formedelst imellemflydende Vand, falder ud, hvilket skeer oven paa Jorden.
Mere endnu er det ikke tilstrekkeligtat vise mere, end at Bierget staaer i det
ringeste ligesaa dybt som Bunden af Soett eller Havet; thi det kan male see af
de opstaaendeszKlipper eller Skier, der staae fra Bunden af Havet og gaae op
igiennem Seen. Nogle af disse kan være ganske smalle ned igjennem Seen, og
staae oppe allene med en liden Spids, runden om dem kan Vandet være vel et
par hundrede Favrte dyb; paa disse stode Soe og Storm, dog blive de staaende
uforanderlige , saa de maae have en meget dyb Grund eller- Rod hvorfra de gaae i
Veiret. Den Slutning som heraf skulde udtrekkes bar altsaa være, at Biergette
stikke meget dybt ned i Jorden; og hvad de uorske Blerge angaaer, da stikke de saa
dybt , at man kan troe, at de alle samles i eet Bierg, som ligger iDybet, hvilket
synes at kunde gaae saaledes til, at Biergene, hvis Toppe staae hoit, blive neden
til alt bredere og bredere. Nu veed vi om Norge, atBiergene staae ikke langht fra
ver-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
