Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
cavalli Om Biergetiee tidoorteeAnsceksc og Beskaffzyhez Hos-I
« ’Hvad ellers Breden angaaer da er den Ulig. Nogle Fielde ere ikke saas-
brede som andre. De Bierge som ligge som Grene fra de andre, ere ikke heller-
saa- brede som de der ligge sammen i en Klynges eller Strekning Saaledes kan’’
der sindes Bierge, der ere S. 8. to; s 12. Mile over.s Nu er det vist nok, at ved-
denne Reignisng er tillagt Høiden paa begge Sider, det er og regnet ligesom Veien—s
falder, der er ujevn, og paa Bjerget gaaer op og ned, ligesom Dale og ujeviie
Steder paa- Bierget falde , —ja ikke dette allene, men Veien gaaer heller ikke altid-
lige frem, men man maae krumme forbie en Biergetop, eller sor at undgaae et
Morads og vanskelig Vei. Derover bliver Veien over Bierget lang, menBier-
get ikke saa bredt , efterdi- det kan kun belobe sig til en 2, 4, 6 Mile, eller saa om-
trent. Det bliver altsaa en stor Forskiel imellem at regne Passagen over etBierg
og Bierget selv. MaiigeVierge, og iscer hvor de hoie Spidse falde ved Soekanten,
vilde give en Vei af nogle Mile, dersin man skulde reise derover, da derimod dets-
hele Breve er. ikke en Mil. Dette er nu saaledes som man tager hvert Bjerg skildt
for siKg selv , eller et vildt Field, der haver vel adskillige Toppe, men der er dog kun
een ’!i,inge.
· Saa ulige som nu disse Bierge ere, saa ulige er og dei-es udvortes Anseelse-.
Det er allerede ved Soesiden agtet ,– at Bjergene ere blotte og der sees neppe andet
end en tor Steen, og om der hist og her vises et og andet gresntSiraae, er det ikke
af den Mængde, at det skan gioise Landet smukt , allerhelst Stenen er end og her
saa blot, at’ den ikke engang vil bære Moß, thi det lader som den idelige Regn og
tykke Luft skyllerSteneii, saa at intet saadant kan groe der paa. De blotte Bueg-
toppe til Lands og oppe fra Soekanten have og en blot Anseelse, dog ere de ikke saa-
blotte, at her jo sindes paa dem Moß, hvormed de ere overgroede." Derimod sin–
des der intet paa Klippen ved Havsiden uden hvor der er en Rift eller en Flade
eller Indhuling hvorfor er Skiul. Saasnart man derimod kommer ind i Fior-
Breden.
Anseelsen.
dene, blive Biergene strax smukkere, og faae en bedre Anseelse. Paa nogle sees ·
vel overst det ganske Aar Snee, men ikke langt neden for kommer gierne etStykke,
der langt fra lader sig ansee gront og overgroet; siden kommer der neden forSkov,
og endelig ved Foden af Bierget Gaarde, som ligge stroede en her og en anden der,
hvilket giver ingen ubehagelig Anseelse. —
De smukkeste Fieldboygder kunde endnu synes smukkere; thi i Steden for
at en Fiord ved Soesiden haver allene det,blotte Vand, saa ligger derimod tilFields
en stor Dal sont har sine Gaarde, Elv, ferske Vaiide og til deels Skove der pryde
den, og paa begge Sider deraf ere Gaarde stroede ved Viergefoden, ligesomi
Fiordeiie. Naar Bjerget gaaer i Veiret er der paa mange Steder , og nesteii de
fleste i det rette Opland, intet at see uden Skov eller et Bierg der er gro-nt, og
langt fra seer smukkere ud end-nær hos. I Dalene ere og Giiarde bygde lige op
til den overste Biergrand- særdeles paaESolsiden De saa kaldede Hayfieldeligge
midt-inde over Biergene 2 ei 3 Mile fra Dalenez det overste deraf er betekt med
Snee, dernest sindes bare Steen, siden Moß, derefter lidet Grceß, omsider Fjeld-
kior, Krat og smaae Skove med mere Græsz. Desuden er der ved mange af- disse
Daleikkun maadelig hoie Bierge, eget som de kalde dem ikkun Anse, hvor over
ggg 2 der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
