Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
604 OmBiergenes udvortes Anseelse og Beskaffenhed Cap.xvsiil.
der sees ingen hoi eller vild Fieldtop, enten fordi den et ikke paa en Deel af dem,
— eller og fordi man boer ned i Dalett, og kan ikke see den som ligger paa samme
Side som Gaardeti findes. Mark kanikke engang see Hoysieldene om man end
boer paa den anden Side af Dalen hoit op paa Bierget, fordi de ligge langt inde
paa Biergetie: derimod have Fieldene iFiordette gemenligst mere hoie Spidse, de
ligge ikke heller saa ordentlige i Rekke som oppe i Opiandet, og just denne lige Si-
tuation gior Oplandet ret behagelig; dog maae det komme an paa enhvers Lyst
hvilken Sted maatte synes smukkest. Det som gior Oplandet behageligt, giver
og nogen Uleilighed; thi i de lange lige Dale faaer Snoeti eller Vind og Træk
meer Frihed at strekke sig , og derved bliver haardere end i de krumme Dale om
og ved Fiordene.
» Ellers maae i almindelighed de norske Bierge hensores til visse Classen
Nogle ere blotte og have paa en Bjergetop eller andensteds Sneen liggende det hele
Aar, Grcest og hvad der voxer er fortorred, og der synes intet atvcete hverken smukt
eller nyttigt derved. Blandt disse Bierge findes der vel de overste Toppe af de
vilde Fielde af saadan Beskaffenhed; i det ovrige er der ikke saa stort et Antal der-
af, som alle Fremmede og en Deel andre troe: andre Bierge have deres hvide
Sneehue paa Toppen, men neden for Skove, og endogsaaGaarde og bebygged
Land. Af disse sindes saavel i Oplandene som neden til i Fiordene, en god Mæligdet
andre igien ere overalt gronne, de have deres Skove paa Siderne og oven paa
have de ingen Spids, men en lang Fieldryg, der kan vcere en halv eller hel Mil
bred , der oven paa vorer Greeß, en Deel Skov , der ligger ferske Vande hvorfra
Elvene udgaae. Disse ere dersom egentligen kaldes Aase og sindes mest iOplan-
det, endskiont og paa sine Steder i Fiordene. Disse ville noget ncer være de smuk-
keste Steder i Morge, naar Veiret er godt , men kan for Kuldens Skyld ikke be-
boes, bruges dog til Sommer-Sætter sor Quaget.
Snee paa Af denne Beskrivelse over Fieldene« kan man slutte hvorledes de see ud", og
visse Bjerge. at Egnene ere klippige te. Dette kan forvist siges , at er der nogle Steder som ere
ikke smukke , fordi en kold og ubehagelig Luft hersker for meget, saa er der igiett de
Steder, der ere seer smukke, thi et gront Bierg, som haver sin Skov er ikke uhel-
digt at see til , allerhelst det reiser sig dog nogenledes overlangt i Veiret, og er ikke
saa meget steilt. Ellers skulde det vel betage den smukke Anseelse paa enDeelBier-
ge, at dersindes Snee paa dem det hele Aar. Det er dog en Sag som ikke ck ak-
mindelig; thi paa de fleste Bierge toer den op, og Tallet er ikke saa stort paa dem
hvor den bliver liggettde« som mcm skulde formode; thi naar man veed at der endog
iÆthiopien, og paa Bierge nesten under Linien sindes Snee den hele Sommer
over, at ikke de alpiske og pytcncrilke Bierge, som ligge i de varmeste Lande i Elem-
pa, skal nævnes, maatte man vente at see Snee paa alle norskeBierge det hele Aar.
Mere Aarsagett er at Sneen ligger allene paa de hoieste Bierge, og ikke kan fæste
sig paa de der ligge lavere ned imod Dalene, eller og paa andre Bjerge der ligge
neden under, og har ligesont en Skygge eller Vcem for sig af de hoiere. Jo holere
man kommer op fra Soett op i Landet, og jo høiere man kommer op paa et heit
Bierg, des tyndere er Luftm, da vor Athmosphskc ligner Vandet- on haver i
sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
