Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Cap.Xx111. Om Veie og Reiser. 653
vel ikke alle tilDalene og- det Underliggende, dog falde ogsaa mange af dem der ind
som giore Veieiie paa visse Steder saa vanskelige , at det er et halsbrcekkende Ar-
beide at fare der , og paa andre Steder, hvor man retsede for om Sommeren, er
det formedelst Moradser og de voxende Elve en ganske Urimelighed Ved den Lei-
lighed kan en Reise, som har vceret kort og god om Sommereii, enten fordi man
har kundet komme over en Eiv eller et Morads, blive lang om Hest og Vetcir, da
man maae reise op i· en lang og tung Bakke, og gisore mange Kroger og Omsvob
forend man kommer ned iDalen, hvor den er saa breed ’at Veieit kan ligge jevnere.
Det Ufetre som falder om Hostett kaldes Tcellegrop; men Farefald det
som falder om Vaaren naar Foret staaer op. Det forste faaes gierne i Oplan-
dene foreiid det rette Vinterfore falder ,» og er af deri Beskasseiihed, at man nesten
ingen Steds kan komme frem; thi Jsene have da ikke lagt sig med den Sikkerhed
sat man kankioreVandene og Elvene, men der er Meste-Is, som den kaldes, der
hindrer hvor man skal fare frem, derved at den hverketi bærer vel eller brister let ;
mere en Hest som «fkal gaae derpaa, kan staae paa deit engang med sin hele Tyngde,
og derpaa synke nedet andet Trin, hvilket er for en Reisende seer kiedsommeligts,
og indfalder paa smaae Bekke eller Pytte, jei ogsaa paa Jordeit naar den er blod.
Peia de Steder hvor der da ikke falder Snee bliver da det saa kalded Stolpefeire;«
thi paci en Vei som optredes just i det den fryser, staaer siden hvert Trin og Hiill
som er giort i Veien, hvoraf bliver siden en meget knudred og ujevn Vei, indtil
den enten skiules med Snee, eller et lidet Tsoeveir kan gisore at den tredes jevii igien.
Paa samme Tid som Isen ikke vel holder paa Vandene og Sivene, kan Sneen
have lagt sig temmelig tyk oven til i Bakken, saa at man ei der kan komme frem-
derfor, hvilket er en stor Hinder paa de Steder hvor det saa indfalder, især for
dem som formedelst Embeds og andre magtpaaliggende Forretninger stetl og maae
af Sted.
Dette er gierne Begyndelsen til Vinter-fører og Vinterveien. Demie
begyndes med Forskiel imellem Oplandene og Seesidest; thi ved Seiesiden hen-«
der det vel at Jordett fryser og de faae lidt Snee:. de kan ogsaa faae et Slags
Fore paa nogle Dage; men det er baade ubestandige, og vil sielden være ret godt.
Der neden for ved Soesideit kan de ogsaa paa de Steder hvor Fiordene legge sig,
have en Slags Uleilighed deraf, saaat de ikke kan komme nogensieds, men ligge
inde froßne, helst naar Isen er saa sterk at de ei kan roe igiennem, ogsaa svag at
den ei bærer: men i Opiandette indfmder gierne Vinterelt sig med Bestandighed
Hvor nu Landet er hoit oppe, kan Sneen undertiden falde ned i saa stor Mængde-
saa at den ligger indtil nogle Alne hvi; her er det vanfkeligt for en Hest at bryde
igiennem, ellersin det der kaldes btavte Vei. Dethender ogsaa, at eit Reisende
soin haver et hastigkÆreiide, maae paa en saadanVei vel have et Snees lose Heste
for sig, som gaae foriid og troede Veieit ned,· forend han kan faae saa megen Vei
at han kan komme frem. Dette er et tungt Arbeid for en Hest, thi de lange smalle
Beeit og det tunge Legeme gior athan synker seerdybt ned i Sneen, og ved hvert
Triii den stal gaae frem ,· maae den reise sig paa Vagbenene; derfore maae der
være saa mange Heste, thi den som gaaer fremmerst, om den ikke blev noget snart
Nitiiii 3 aflost
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
