Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skien
6 54 Om Veie og Reiser. Cap.XXlll.
asiost og en anden trekket frem igien, maatte ellers springer-; der bruges og Snee-
plove, hvorved Hesten gaaer bag til og skyderden for sig. »
Dette gaaer endnu an, dersom der er haard Js under, og det er den rette
Vintervei som skal optredesz men undertiden indfalder det, at sterk Snee legger
sig forend Vande og Elve ere islagde med den Sikkerhed at de katt farer-, og man
maae bryde sig Vei igiennem den Snee som ligger iBakkene, da er det et end storre
Arbeide, ja er der kommet et stort Sneefald, er det saa godt som en Urimelighed
at komme stem. Ved den Leilighed kan der vcere de Steder, som gierne vilde
have Mellemfart og dog ingen kan have. EtE1«empel herpaa anfores paa Veien
imellertt Guldbeandsdalen og Romsdalent · Oplcendingene have en Deel Varer
indkiobte paa Romsdals Market, som de gierne onske at kunde faae bragte Hiein
baade for at indhandle hvad de selv behove, og for at henfore det ·ovrige længer i
Landet til Handliitg: Romsdalingene have ogsaa ferske Varer som de fore opi
Landet og lige hen til Christiania , for der at ashende dem. Nei treffer det ind at
Sneen paa de Tider, sont de skal sort, legger sig meget dyb; her gielder det da
patt Arbeide, da det eene Partie skal trenge sig ned, og det andet op. Paa denne
Vei og i dette Tilfælde have Oplwndingene det lidt beleiligere end de som skal kom-
me neden fra: vel er det saa, at alle Bakker som de have at fare helde ikke ned imod
Seen, men at mem lige saa vel haver en Bakke op som en ned: don helder det for
det meste lidt ned ad. Imidlertid maae de her sette Læssene igien i Veiene, og ofte
med de lose Heste forst bryde sig en Vei, siden hente de Leesset og fore det frem.
Her er ikke stort at vinde en Dag: thi paa en saadan Vei hender det ofte at de
ikke kan bryde op een Mil paa en heel Dag, ihvorvel de ere et stort Følgen der seer
ud som en maadelig Caravane, og Mckttdette gaae selv og vade i Sneen for He-
stene , efterdi det falder dem lettere at giore, og med mindre Arbeide Ja ofte hen-
der det, at naar de har brudt Vei, kan Vinden drive den gamle eller en nye Snee
deri , og skaffe enteet dem eller- andre nyt Arbeide. Detteskeer dog ikke gierne at de
foretage sig denne Reise uden Jsene ligge sikkert, saa at de slippe at fare op i andre
Bakker end hvor de ere faste, eller saadanne Steder at man ei kan fare pati Sivene,
fordi de enten legge sig for Fossers Skyld, eller fordi de falde ud for steile Klippee,
hvor man ei kan reise. -
Paa en og anden Tid og ved særdeles Snesald blive visse Steder saa dybt
belagde med Snee, at det er end ikke mueligt at bryde Vei uden med stor Arbeid
og memgenOmkostning, naar en eller anden Person kan have et Æreitde trletStedt
i saa fald maae samme enten ligge Hiemme, eller ogsaa benytte sig af Skeer eller
Tryer. Paa et par Skier kan det gaae godt naar det er Folk som forstaae vel at
bruge dem , og denne Øvelse regnes endogsaa for Tidsfordrits. Det er saa godt
som almindeligt i Not·ge, at smaae Drenge ove sig til at gaae derpaa, saa at man
Mdog ude ved Ssoesidem og hvor man ei er tvungne til at have dem , dog bruge
dem for Lyst. En Skie er et Stykke tyndt Tree, sont er saa bredt at en Skoe
kan vel staae derpaa: midt paa Skierne er etBaatid eller en Læder-Hoenipe som
Foden settes ind i, og saa er Skien bunden til Foden: allerfretnmersc spidser den
noget og krummes tillige op , da den er boied ved Ilden , ligesom Jernet er ulogek
- t e
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
