Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
cap.Xxlll. " Om Veie og Reiser. 655
lidet b—oied paa en Skoite; men hverken det Spidse eller Boiningen gaaer længere
end knap et Spand ind paa Skien, siden gaaer den lige bred saa lang som den er,
og kan Breden gemenligst være en 6 ei 8 Tommerz Længden er ogsaa efter enhvers-
srie Villie som bruger dem. Nogle ere ikke synderlig ovede, og bruge dem allene
sor Tidssordriv til at rende ned over en Bakke med. ,
De Slags ere gierne begge lige lange, og i almindelighed en 22x Ascm
Naar de paa den Meiade ere indrettede, pleie de heller ikke være forede, men alle-ig
Træet vel glattet under neden, og undertiden tyndt bestroget med Talg , paa dck
der ei skal legge sig Js eller Snee fast ved dem, som ellers vilde hindre dem iGan-
gen. Saadanne Skeer duer ikke til at gaae op ad enBakke med ; thi der cr jmck
som-holder,imod, hvorfore de vilde glide tilbage; paa Jevn Mark saavel som ned ad-
en Bakke ere de brugelige. De rette Skier, saadanne som de VVcchokH og Men
de kongelige Skielebere bruge , ere saaledes indrettede, at den eene Skie er Uskka
kort, omtrendt halvanden Alen lang; men den anden er ungescer halvtredie Alem
De ere foredemed Sælhu11d Skind der hvor Foden staaer: Skindet er saaledes
vendt , at naar Skicii gaaer frem ligger Haarene med, hvilke ere glatte og dersore·
kan forfremme Fartenz men naar Skien trekkes tilbage staae Haarene imod, hvil-
ket forekommer , at de ikke glide tilbage naar man gaaer imod en Bakke.. At den
ene er kort og den anden lang har sin særdeles Nytte; thinaar begge ere lange,
ere de for ubehrendige at bruge , allerhelst hvor de ei kan glide sort, meci man skal
enten styre dem paa skraae i en Bakke, eller gaae paa dem paa jcvn Mark og op
ad; derimod naar den eene er kort, kan man med dens Fod styre Gangen og gaae
bedre hvor det er forn—odent. Begge kan ikke vel være korte; thi da ere de usikkre
at gaae paa, og i los Snee ville synke for dybt. Naiir man gaaer op imod »-
Bakke maae man ofte giore Kroge deri hvor den er for steil, men naar man render
ned ad kan de lobe med saadan Fart at det er utroeligt, allerhelst om Sneen ikke
er for los men er noget haard. Man settes da i den Fart, at omendskionc gemy-
me ned paa jeka Mark gaae Skiersie lige godt frem, og undertiden med samme
Drift kan gaae op i en Betkke·
J Haanden haver man en Stav for at hielpe sig dermed ivjssc Afæde
saa og for at balancere derved. Nciar Barn og unge Menniiker ove sig i ak gaae
paa Skikk, bruge de i Begyndelsen en Stav saaledes-, at de sette den imellem Be-
nene og ligesom ride derpaei, da Enden as Staden staaer imellem Skierne» Dette
sinker meget Farten; siden , naar de kan staae lidt bedre derpaa , holde de Staden
ved Siderne, og endelig, naar de forstaaer Kunsten, holdes den- allene i Haanden,
da man derved kan vrie sig-af Veiret og gaaepaq SFWN hen im Pakke eller »
Field, naar man frygter for at der kunde væreet Fald udover-, eller og man has-
ver ei Ærende lige ned. Det er letat slutte, at denneMaade at reise paa har sine
Farligheder, allerheist for den som ikke er vel kjendt; thi i Fieldsene og Bakkeme
M UUVCVUVM Aatmmch Og store Hlllkcl·- ellet-i det Mindste mange sieiie og bratte
Haknmere eller vilde Floug, som de kaldes-, da een som ei ret kiender Veien kan
komme til ak stym MV MV simsdapt et Fald- Saadanne Reisemidler maae en
Person gribe til om Vinteren som ligger heftet as den dybe Snee, og især Um- de
vilde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
