Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
658 Om Veie og Reiser. Cap.XXlll.
strax derhos. Naar saadanne Hulle ere i Veien kiorer man ligesom paa B-olger,
saa at man kommer op af det eene og ned i det andet: hvor nu Sneen ligger dyb,
kan saadanne Huller være indtil et par Aleti dybe og givre en meget hinderlig Vei,
da man bliver saa længe skumpet og rystet, at Rt)g og andre Lemmer blive omme,
Hesteii farer ikke heller vel idisse Stad, Sladder og Seeler kan sonderbrydes, og
det Paalcessede spildes eller forderves, helst naar der ved Regn eller Toeveir setter
sig Vand i St-obet. Paa Jsene er man gierne frie for Støb, i det mindste ere
de der ikkun faa og smaa , efterdi Sneen ligger ikke der dyb.
Endskiont nu Vinterveien mestligger paa Jsene, og derfor er nogenledes
befriet derfra , falder den dog ikke der over alt, thi undertiden maae man ogsaa
tage over store Fielde, enten fordi Veien falder derover, eller-og fordi Elvenehave
Foß og Fald , hvor man ei kan ki-ore, og der er det Veien haver Stød, og det
allermest hvor den falder noget jevn, som i en Dal eller paa en slet Mark-
Naar man treffer godt Fere paa Vinterreiserne kan de være magelige og
gode; men treffer man Ufore ere de meget vanskelige og stemme, som tilforn ermel-
det. Som de vilde Fielde ere om Sommeren farlige fordi der legger sig Taage
derpaa, saa kan og Veiene især i de vilde Fielde blive farlige om Vinteren, forme-
delst Sneefald der kan steppe Veien til , saa at man ei seer den , og tillige betager
Synet at man ei ved andre Merker i Fieldene kan vide hvor man er, men seer
allene en sneedekked Maisk, og Luften fuld af nedfaldende Sneeflokker· Hvor
Veielte falde over Fielde og Aase treffer det ogsaa , at man haver ikkeHus nær-
mere end paci en 2 az Mile: er nu Veiett ikke ret god, men maae kiores langsomt,"
kan det let treffe ind, at der kan begynde at falde Snee paa Veien, hvorved Veien
drives sammen og man kan forvildes, særdeles ved sterk Sneedrift eller Sneekave.
Ved saadan Tilfælde er det hendr, at Reisende maatte liggende om Natten, og
lade sig snee under, eller har veltet sin Slæde over sig og liggeti sit Biorn- eller »
Ulvskino. Det er let at betænke, at saadant Natteleie har ikke været behageligt ,
da man forud-eet Kulden har ogsaa staaet Fare for vilde Dyr, allerhelst da Ulvene
ere just mest glubste paii saadan Tid, og paa de vide Sletter ,(saasom tilfroßne
Myre og Vande; dog holde de mest til i smaae Skove neden iB«oygdene, for at
lure paa Rov ved Gaardene.
Eti af de Ting som gior Veien for en Reisende vanskeligt er ogsaa atBakke
og visse Steder, eller saa kaldede Kurve, opsvolne af Is, hvilket kan være ondt
nok hvor Veieii er kun smal og tvang, thi Isholker, som de der kaldes, kan legge
sig hoit op, hvilket endnu var taaleligt om de laae jevne , men paa de fleste Tider
»og nesten altid ligge de tykke paa den øverste Side og tynde-3 alt mere , saa at der
bliver en glat Jsbakke som man skiil kiore paa. Her er det umueligt at komme
frem, uden Hesteneere, som det kaldes, skarp- eller Grævskoede, at de skal ikke
glide, og Folkene maae have gode Jsbrodde i Skoehcelene eller bundne tilFodderne
saa de kan gaae sikkert paa Isen; Slæden maae da her saa godt som bæres frem.
AAf disse opfvolnede glatte Steder sindes mange hvor Veien er smal og Tillob as
Vaiid, med et sterkt Feild uden for, saa at man maae kiore derover; og skBldike
.-c ·
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
