Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
CapixxllL Om Veie og Reiser. 659
Hest eller Mand glide, var der intet Livs Haab. Af deslige Veie sindes der end-
ogsaa midt i Konge-og Alfareveie, dog trefser det ikke ind, uden et Slags Opstag—
eller Torveir ligeledes førend det rette Vinterfore falder.
En nye Fortredelighed; som moder en Reisende er Opstag af Foret,
der kan skee helst paa det faste Land, endog midt om Vintereii, formedelst Regii
og T-oeveir: de Reisende ere da ilde farne, thi Kariole eller Vogne kan ei strap
haves, Glæden er tung og skierer i Skarnet, især om den har Jernstænger: de
store Elve vore da , efterdi Sneen losnes i Fieldet, saa at dens Skavlerabe tit ud-
over i store For-der og Skreder, hvilket er dog ikke saa almindeligt, thi omeiidskiont
man haver Exempler paa at Sneeskreder ere saldiie ud over Isen, hender det oftere,
at falsk Is, særdeles om Foraaret da den staaer som en Svamp, hulled og l-os, saa
og aabne eller tynde overdekkede Str-oinnie, forkorter Menniskers Dage. Disse
Ulykker hende ikke saa sielden om Vaaren. Man er af den Mening, at Jseii toer
snart formedelst Hesteskarii, saa at de Veie blive snarere optoede hvorForraad der-,
af sindes. Denne Mening er saa gammel at man sinder den og hos snorre stor-
lefon» Dette saavel som Stor-mine antages ogsaa som Aarsag til at Isen paa
sine Steder toer hastigere op , og man veed ikke deraf forend den er saa svag, at-
maii let kan plumpe deri. Derved bortkomme mange Heste, og naar Mennisker
kan reddes maae de gierne ligge tilbage. — -
Jblant de Veie som ofte sares kan man regne Kirkeveiene. Ligesom en
Deel af dem ere agtede for atvcere haarde tilSseo, falde de og ligeledes tilLands,
da mange oppe i Fieldene kan have 3 Mile til deres Kirke, ligesom Præsterne ogsaa
kan have længere til deres Anneper. Der maae man om Vinteren kunde gaae
paa Tryer og Skier om man skal kunde komme frem.’ Ved den Leilighed kan der
være de Kirker hvori ei bliver holdt Prædikeii i lang Tid. » Qvindfolkene kani
den Tid neppe komme til Kirke, og Mandsolkene ikke uden Vanskelighed " De
reise gierne fra deres Hiein Dagen forud , ligesom ogsaa Præsten fra Sit ; om
Afteneii naae de til Kirken, hvor da Præsten og en stor Deel af Almuen ere sam-
lede. Paa saadan en Reise kan en gammel Maiid udstaae meget ondt. Veiene
falde her ofte, især om Hosten, paa det allervanskeligste, saa at de som ellers ere
vante til at ride, maae her gaae hele Mile; de maae ogsaa i Steenurer og Klippee,
som ere sær vanskelige, gaae og klyve, ja naar det er den Tid paa Aaret at Ste-
nene ere glasserede med Is, maae de glide enten paa en Busk eller paa de bare
Burer ned ad Bakkerne.· Disse Veie falde just allerverste naar det er den Tid
paa Aaret at Jsene ikke ligge sikkre; thi da maae Veien tages op i Bakkerne, der
kan være saa Uryddede at man maae krybe mere end man kan gaae; eller ogsaa
naar visse Vande legge Js paa sig , som ellers altid ere aabne og have Vei til
Baads Saa ulige falde Veienei Rorge efter Tiden og Stedet-tie Derover
kan nogle rose dem , og andre iaste dem mere end fortienes, ligesom hver haver
trusset dem.
Ellers er ved Landeveiene i Norge adskillige offentlige Ansiaicer giordegknstakkckvkd
Det sorste ieg derom veed er, at der Id Forordnliig as Kong Christi-11 1V. hoileciiioeveie.
o o o z Jhuk»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
